Previous Page  51 / 171 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 171 Next Page
Page Background

Slag hele den ærværdige Forsamling af Morianer og Vildmænd,

Svaner og Lam sat fra Bestillingen.

Et kedsommeligt, lille Tal blev gnidret op over Gadedoren

og for Fremtiden betroet den vigtige Opgave, Skiltene i Aar?

hundreder havde rogtet. Men de faste, indmurede Stenplader

med naive Billeder beholdt dog deres Plads, og de Navne, hvor«

med de havde forsynet Fluset, forblev i Brug i lange Tider; thi

blandt Kobenhavnerne havde Betegnelser som »grønne Træs

sko«, »Skibet«, »Prinsen«, »Rosen«, »Hvalfisken«, »Arken« og

deslige stadig Kurs, ja — trodsende nye Tider og Paafund —

vidste »Den nye Stork« i Dronningensgade paa Christianshavn

endnu i Aaret 1800 ikke af noget Husnummer at sige.27)

De skæve, smaa Numre, som maledes paa Fagaderne og i

Aarenes Løb aflivede Skiltenes Dyre?, Plante? og Fabelverden,

gjorde dog i Førstningen en ynkelig Figur, »af en Tommes Stor?

relse 4 å 5 Alen højt i Vejret« var de ofte helt ulæselige, Regn

og Slud udslettede hurtigt deres Træk, saa de forsvandt saa

totalt, at der 1793 maatte en ny Plakat til for atter at sætte

Penslerne i Gang.28)

Samtidig med at Husnumrene holdt deres Indtog, blev »paa

alle Hjørnehuse ligeledes malede Gadernes Navne«, endnu et

Skridt frem mod Orden og Ensartethed i Byen;20) thi ganske

vist havde man før brugt statelige Stentavler med indhugne

Gadenavne — to af disse, VANDKONSTEN og FRIDERICHS?

HOLMS CANAL, ses endnu paa Ejendommen mellem disse

Gader — men almindeligt gennemførte var de ikke, og deres

Bogstavering lod meget tilbage at ønske.30) I endnu højere Grad

blev de nye, malede Gadenavne dog en Kilde til Ærgrelse for

Folk, som fordybede sig i deres forfærdelige Ortografi.31)

Mens Skiltene førte det store Ord i Stræderne, og før Num?

rene kom i Brug, havde Husene ogsaa et andet Middel i Bag?

haanden, naar de ret vilde gøre sig gældende i den ensartede

Række, hvori de var placerede; thi saa længe Farver og Pensler

fandtes, behøvede selv den uanseligste Bygning ikke at staa i

Skygge.

Renaissancen havde svælget i

Farvepragt.

De Bindingsværks?