51 / 171
Slag hele den ærværdige Forsamling af Morianer og Vildmænd,
Svaner og Lam sat fra Bestillingen.
Et kedsommeligt, lille Tal blev gnidret op over Gadedoren
og for Fremtiden betroet den vigtige Opgave, Skiltene i Aar?
hundreder havde rogtet. Men de faste, indmurede Stenplader
med naive Billeder beholdt dog deres Plads, og de Navne, hvor«
med de havde forsynet Fluset, forblev i Brug i lange Tider; thi
blandt Kobenhavnerne havde Betegnelser som »grønne Træs
sko«, »Skibet«, »Prinsen«, »Rosen«, »Hvalfisken«, »Arken« og
deslige stadig Kurs, ja — trodsende nye Tider og Paafund —
vidste »Den nye Stork« i Dronningensgade paa Christianshavn
endnu i Aaret 1800 ikke af noget Husnummer at sige.27)
De skæve, smaa Numre, som maledes paa Fagaderne og i
Aarenes Løb aflivede Skiltenes Dyre?, Plante? og Fabelverden,
gjorde dog i Førstningen en ynkelig Figur, »af en Tommes Stor?
relse 4 å 5 Alen højt i Vejret« var de ofte helt ulæselige, Regn
og Slud udslettede hurtigt deres Træk, saa de forsvandt saa
totalt, at der 1793 maatte en ny Plakat til for atter at sætte
Penslerne i Gang.28)
Samtidig med at Husnumrene holdt deres Indtog, blev »paa
alle Hjørnehuse ligeledes malede Gadernes Navne«, endnu et
Skridt frem mod Orden og Ensartethed i Byen;20) thi ganske
vist havde man før brugt statelige Stentavler med indhugne
Gadenavne — to af disse, VANDKONSTEN og FRIDERICHS?
HOLMS CANAL, ses endnu paa Ejendommen mellem disse
Gader — men almindeligt gennemførte var de ikke, og deres
Bogstavering lod meget tilbage at ønske.30) I endnu højere Grad
blev de nye, malede Gadenavne dog en Kilde til Ærgrelse for
Folk, som fordybede sig i deres forfærdelige Ortografi.31)
Mens Skiltene førte det store Ord i Stræderne, og før Num?
rene kom i Brug, havde Husene ogsaa et andet Middel i Bag?
haanden, naar de ret vilde gøre sig gældende i den ensartede
Række, hvori de var placerede; thi saa længe Farver og Pensler
fandtes, behøvede selv den uanseligste Bygning ikke at staa i
Skygge.
Renaissancen havde svælget i
Farvepragt.
De Bindingsværks?