40 / 171
36
det jo ikke, at »nogle af de Byggende misbrugte Guds naadige
Forsyn til Overdaadighed og Pragt« langt ud over deres Stand,
saa mere end én gik Bankerot, for Gaarden toges i Brug, — »ja,
mange herlige Huse kommer i den 3. Ejermands Haand, førend
de blive fuldførte«. Mange Penge skulde der jo til, 1759 udreg*
nede en Økonom saaledes, at der var opført et Par Tusind nye
Fluse, hvoraf mange havde kostet 10, 20, ja 30,000 Rdr., enkelte
tilmed mere. Faa stod Ejeren i mindre end 3—4,000 Rdr., og til
privat Byggeri var der siden 1728 alt i alt forbrugt 8 Millioner
eller 80 Tønder Guld.4)
Saaledes groede Husrækkerne lidt efter lidt sammen langs
Gaderne, om der end hist og her gabede tomme Grunde, spærs
rede af Plankeværker. Sine Steder gav store Haver Lys og Luft
i Bybilledet, medens Huse og Bagbygninger paa andre Strøg
snævrede sig overordentlig tæt sammen. Nørregades Bygninger,
de rige Bryggergaarde, kunde udfolde sig paa Facadegrunde paa
gennemsnitlig 24 Alens Bredde, i Købmagergade var Grundene
ea. 17, i Vimmelskaftet 15 Alen brede, medens de mange, smaa#
borgerlige Fluse, som borede sig fast ind ved Siden af hinanden
i de snævre Stræder, mangen Gang maatte nøjes med 8—103')
(Se Fig. 1).
Paa de mindre Grunde, af hvilke der var flest, havde
Kvist?
huset
Rod, særlig her kunde det hævde sig paa værdig Vis, mere
end noget andet særprægede det København, og efter 1728
skod det op langs Gaderne i en saadan Mængde, at »
lldehrands?
hus
« er blevet dets almindelige Navn. Nogen Nydannelse er
der dog ikke Tale om. Bygningen er direkte taget i Arv fra
Fortiden og har sin Forudsætning i det kvistprydede Renais*
sancehus, som først Barokken gav den faste, klare Form, i hvib
ken det blev Københavnernes mest yndede Boligtype.
Reimer Wildes Kvisthus i Brogade, hvor Jerntal i Muren am
fører 1688 som Byggeaar, samt en lignende Bygning i Nyhavn
med Aarstal 1681, viser allerede Formen helt udviklet, og kun
i Facadens Leddeling og Udsmykning fojede den følgende Tid
noget nyt til.