28 / 171
24
Paa denne Baggrund vækker det ikke nogen Undren, at
disse rundt om i Staden Gang paa Gang forstoppedes og voldte
ødelæggende Oversvømmelser, og i denne Forbindelse kom og#
saa et andet Forhold til at spille en meget fremtrædende Rolle.
Hovedstaden skruppede nemlig saa at sige sine Tarme med
Sand, som i utrolige Mængder slæbtes til Byen, mængedes med
Smuds og Urenhed og atter skylledes ud.
Sand
var Rengøringens
Universalmiddel, fra Stranden ude ved Sundet førtes det til
København i store Pramme — der i hvert Fald midt i forrige
Aar hundrede populært kaldtes »Sandheste«52) — for at op#
lagres i de ved Kanalerne indrettede Sandkister, hvorfra Folk
fik deres Forbrug.53)
Det benyttedes naturligvis først og fremmest til Byggeri
og Brolægning, men da det hidtil anvendte gule Sand forøgede
Gadernes Pløre, blev det 1753 forbudt, og det grove, graa Sand
indført i Stedet.54). Allerede 1702 havde man søgt at drive en
Pæl gennem den fra Fædrene nedarvede Skik paa Helligdage
og ved Begravelse at bestrø Gaden med Sand, men ikke des#
mindre overskylledes Staden stadig dermed; thi Almuen vilde
ikke for nogen Pris slippe dette højst tvivlsomme Rensemiddel,
hvormed Gulve, Trapper og Forstuer blev strøede til Skade for
al sand Renlighed. Ja, selv Magistraten regnede det for uund#
værligt, idet det uden dette vilde være forbi med — »den for#
nødne indvortes Renlighed i Husene, især hvor mange smaa
Partier bo tilsammen.«55)
Vaad og slimet aandede Sandet sin sure Lugt ud i Stuerne,
medens det i tør Tilstand fyldte dem med Støv og Utøj, og
efter endt Mission fejedes disse Mængder af besudlet Stof ud
af Husene, fyldende Rendestenene, Slamkister og Kanaler, hvor
Kloakerne mundede ud. Med stor Bekostning maatte Havne#
væsenet derfor Gang paa Gang opmudre Kanalerne, —og som et
mærkeligt Blodomløb gennem Staden med dens Tusinder af
Huse gik Sandstrømmen fra Kysten gennem Bygninger og Gader
atter ud i Havnen, hvorfra det igen med Møje maatte skaffes
bort.56) —
1757 istemte Købmagergades Beboere en ynkelig Klage over