23 / 171
19
Ungarn.« Møjsommeligt maatte man balancere paa de Kanter,
»hvor Husværterne havde ladet hugge smaa Tværrender, at
Vandet udaf Snepølene kunde lobe ud.«31)
Da der ikke fandtes underjordiske Kloaker, var de aabne
Rendestene
alene om at befordre ikke blot Gadernes Overfløs
dighed, men ogsaa Gaardenes Spildevand, der i fjæleklædte
Tværrender flod over Fortovene som hvidgraa, stinkende
Strømme.
Brændevinsbrænderiernes Svalevand hyllede Gaderne i
Skyer af Damp, Tarmeaffald, Kodstrimler og Blod farvede
Renderne rode, hvor Kallunsmænd og Slagtere holdt til, og
mangen Gang druknede Stræderne uhjælpeligt i Stank af Kos
møg og Latrinskarn, som Borgerne uden videre Ceremonier
skyllede ud af deres Gaarde.32)
En saadan Adfærd var naturligvis forbudt, men Politiets
Plakater og Protokoller vidner tydelig nok om, hvor uendelig
svært det var at komme Uvæsenet til Livs paa Grund af det
store
Kreaturhold
indenfor Stadens Volde. 1795 husede Købens
havn saaledes foruden 2202 Fleste ikke færre end 1427 Koer,
som fandtes indkvarterede i Stadens 300 Brændevinsbrænderier
og andet Steds under de uheldigste Forhold;33) thi der gaves vel
næppe en Finkelfabrik saa liden og ussel, at den jo ¡havde Koer,
og selv inde i Hjertet af Byen fristede disse elendige Skabninger
Livet. Det lille Brændevinshus, »Gryden«, i Holmensgade, havde
naturligvis Plads til et Par, og 8 Koer stod paa Stald hos Bræns
devinsbrænder Spendrup i »Hjorten« i Vingaardsstræde, hvor
Johannes Ewald fra sin fattige Stue sikkert mangen Gang har
hørt deres sørgmodige Brølen.34)
Fra de mørkeste, mest fortrykte Kroge af den tætpakkede
By lød deres dybe Røster fra de Fængsler i Baggaarde, paa 1.
Sale eller i halvt underjordiske Kældere, hvor de stakkels Dyr
stundom var stuvet saa tæt sammen, at det var umuligt for dem
at lægge sig ned i det snævre Rum.35)
Den »søde Græsmælk, lige saa oprigtig, som den bliver mak
ket af Koen,« man for 3 Skilling Potten falbød fra Byens Stræs
der,30) vandrede giftbefængt om i Familierne og fuldbyrdede sin
2*