![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0024.jpg)
20
frygtelige Mission, og først ind i 1800’erne kom man i Tanker
om, hvor farlig en Smittekilde man her havde opelsket.37)
Under disse Forhold var det unægtelig en svær Opgave at
holde Staden ren; thi med Bekymring regnede en Kommission
1764 ud, at en Ko hver 3. Uge kunde producere 1 Læs Møg,
og med det store Kreaturhold maatte Renovationen bringes op
i langt større Format for at virke tilfredsstillende.38)
Mangen Koholder befriede dog resolut Øvrigheden fra Bry;
derier i saa Henseende ved at skylle alt Komøget ud i Gadernes
Rendestene, en Trafik man ikke kunde finde sig i, men som
desuagtet i stor Udstrækning gik i Svang hele Aarhundredet ud,
ja længere endnu.
1765 havde Medlemmerne af det lille Vognmandslaug faaet
overdraget Udkørselen af alt Koskarn af Staden, men snart
istemte de ynkelige Klager over, at deres Indtægter mindskedes;
thi 1772 kunde Oldermanden paavise, at 53 Brændevinsbræn;
dere med et Kohold paa 158 Stykker overhovedet ikke havde
ladet dem udføre et eneste Læs, idet Gødningen dels bortkørtes
af uberettigede, dels skylledes ud i Rendestenene eller spildtes
paa Gaderne af utætte Vogne.39)
Ikke mindre bekymret saa Havnevæsenet Renderne befordre
alt dette Skarn ud i Kanalerne, som tilstoppedes i Aarenes Løb.
1784 mente det tilmed at kunne føre Bevis for, at der i de sidste
3 Aar var flydt ikke mindre end
18
—
19,000 Læs
Komøg aarlig
ud gennem Stadens Rendestene; thi at Gødningen — som Ko;
holderne hævdede — for en stor Del var brugt som Brændsel,
vægrede man sig ved at tro. I alle Tilfælde vilde dette ikke have
kunnet finde Sted i saa kæmpemæssigt et Omfang uden at for;
peste den hele By.40)
At Duerne kurrede paa de røde Tage og i Mængde turn;
lede i Luften over Staden, at Hønsene ivrigt pikkede i Gade;
skarnet og Hanerne ved Morgengry galede i alle Gaarde, var
en given Sag, og ingen vovede at blande sig deri, naar Fjer;
kræet holdtes indenfor nogenlunde rimelige Skranker. Mili;
tæret vilde 1750 saaledes ikke længere finde sig roligt i, at Høn;
sene ved deres hidsige Skraben underminerede Voldene, og da