92 / 171
pemæssige Former, under hvilke de i Tidens Løb fremtraadte;
thi under de Handlendes hidsige Konkurrence antog de efter?
haanden saa kolossalt et Omfang, at deres Vægt truede med at
styrte Husene i Ruiner.
»En Støvle saa stor som et Vinfad, en Spore saa bred som
Hjulet paa en Karosse, en Handske saa rummelig, at der i Ever
af Fingrene kunde huses et 3 Aars Barn, uhyre Hoveder, Arme
væbnede med Kaarder« og lignende gigantiske Skilte spændte i
Paris saa at sige fra Hus til Flus og raslede i Blæsten som et
klagende Klokkespil. Da greb Øvrigheden 1761 ind og befa?
lede, at alle Skilte skulde anbringes fladt paa Facaderne, og
Aaret efter begyndte man i London Gade for Gade at rydde
ud i hele denne mærkelige Vegetation af Smedejern, som fan?
tastisk bredte sig over Fortovene og næsten formørkede Dagens
Lys.33)
Noget Felttog af denne Art kom det dog ikke til i Koben?
havn, skønt man ogsaa her havde behængt Husene med Skilte
i overflødig Mængde, idet Facaderne ikke alene — som foran
omtalt — var forsynet med indmurede Stenplader med Bygnin?
gens Vartegn, men tillige strakte en eller flere Skiltarme af
Jern alenlangt ud over Gaden for at fange de forbigaaendes
Blik.
Da Tusindvis af disse morsomme Skilte krympede sammen
i Storbrandens Glød og forsvandt 1795, fik man i den genrejste
Empireby Afsmag for disse gammeldags Indretninger, som i
de skaanede Bydele — i L. Kongensgade f. Eks. »uendelig
mange« — stadig vuggede i deres Kroge.34)
Ivrige Penne tog paa Veje mod »de saa grimme, saa øje?
saarende, saa væmmelige, fra Muren ofte indtil 5 Alen udhæn?
gendc Skilte«, hvis tunge Jernskeletter truede med at rive Fa?
§aden ud paa mangt et Hus; thi i adskillige Stræder kunde man
ikke »skue op i Himlens \Blaa uden at see den vanziret med de
forunderligste Himmeltegn af Fade, Nøgler, Bibler, Snedker?
værktøj og deslige«.35)
»Hvor fortrædeligt er det ikke for En, naar den yndige
Gjenstand, man fra Vinduet af bemærker paa Gaden og gierne