248 / 299
80
fine Klæder og sm ukke Huse, og at de alle syntes
at være lykkelige.
Hendes Venner
var misundelige paa
E ng læ n
derne, da de hø rte alt dette; m en saa sagde Kvin
den: »Der er een Ting, som m an ikke finder i E n g
land.« »Hvad er det?« spu rg te de and re. »Der er
ingen Palm etræ er i Landet,« svarede Kvinden;
»skønt jeg saa efter dem hele T iden, m edens jeg var
der, saa jeg ikke eet Palm etræ .«
Nu gik Vennerne bort, m eget glade og stolte, fordi
de havde noget, som ikke fand tes i England.
Palmetræ,
palm -tree.
— arabisk,
A rab.
— at faa at vide,
to
learn.
— at være m isundelig paa,
to envy.
Engelsk Genfortælling.
The English Merchant at St. Enoch
[i nåk j
Station
and the Scotch Porter’s Rudeness.
An E ng lish m e rch an t once h a d to w ait for a train
at St. Enoch Station in Scotland. W alk ing along
th e p la tfo rm he saw a po rter and m ade up his m ind
to have some fun. So he w en t up to the po rte r and
asked him w h at the nam e of the station.
“ St. Enoch Station, sir,” answ ered the po rter very
politely.
A few m inutes later the m e rch an t again w en t up
to the same m an and said, “W h a t did you say the
nam e of this station was, p o rte r? ”
“St. E no ch ,” said the po rter ra th e r angrily.
The tra in came in, and the m e rch an t entered a
carriage. Looking out of th e w indow, the E ng lish
m an said to the other passengers, “These Scotch
railw aym en are very rude. If you ask them a
question, they will always answ er im politely.”
“T h a t is no t tru e ,” said a Scotchman.
‘‘W ell,” said the m erchan t, “ I w ill bet you five
shillings th a t the first po rter I ask a question will
give a rude an sw er.”
“All rig h t,” said the Scotchman. The m e rch an t
now opened the w indow and cried to the po rter
whom he h ad spoken to twice before, ‘"Oh, Po rter,
w ill you k ind ly tell me the nam e of th is sta tion ? ”
The po rter of course got ang ry and shouted, “You
old fool! Keep your ugly face inside, will you!”
Oversættelse fra Dansk til Tysk.
En Hunds T r o f a s t h e d .
En Dreng havde en stor Hund, som elskede sin
unge H erre meget, og D rengen elskede egentlig og-
saa sin Hund. Men den var meget
grim,
og derfor
gjorde
D rengens K amm erater altid
Nar af
den. De
drillede
ofte D rengen og sagde til h am : »Hvorfor
vil du dog beholde den grimm e H und? Lad den
drukne!«
Til sidst besluttede D rengen at d rukne
Hunden.
E n Dag
laante
h an en
Baad
og
roede
m ed sin
H und ud paa en Sø, som var i Næ rheden. Da han
var komm et
langt
ud, kastede h a n Dyret i Vandet
og roede h u rtig t tilbage. Den stakkels H u nd svøm
mede h u rtig t og forsøgte a tte r at komme op i Baa-
den. — D rengen stødte den tilbage, m en gled og
fald t selv i Vandet. Det var meget slemt. H an kunde
nem lig ikke svømme, og h a n skreg hø jt
0111
Hjælp.
Men nu greb H und en h am m ed sine stæ rke Tænder
og ho ld t ham fast, indtil de fik Hjælp. Begge blev
reddet, og efter den T id kund e ingen
ødelægge
deres
Venskab.
Trofastheden,
die Treue.
— grim,
hässlich.
— gøre Nar af
en,
einen zum Narren haben.
— drille,
necken.
— drukne,
ertränken
— laane,
leihen.
— Baaden,
das Boot.
— ro,
rudern.
— langt,
weit.
— ødelægge,
zerstören.
Tysk Genfortælling.
Die Schuld des Hofnarren.
Die Königin E lisabeth h a tte einen H o fnarren , der
500 P fu n d Sterling von ih r geliehen hatte. Da er das
Geld zu der bestimm ten Zeit n ich t zurückbezah lte,
verlangte sie es. E r konn te aber nich t bezahlen.
Eines Tages hö rte er, dass die Königin in der
Nähe seiner W ohnung w ar, u n d d an n beschloss er
zu versuchen, ob er du rch eine L ist seine Schuld
los werden könnte. E r legte sich in einen Sarg, und
als die Königin kam , liess er sich von einigen seiner
F reund e austragen.
»Wer ist hier gestorben?« frag te die Königin, als
sie den Sarg sah.
»Der treue H o fn arr Ih re r Majestät«, antw o rteten
die Männer.
»Wie«, sagte die Königin, »ich habe gar n ich t ge
hö rt, dass er k ra n k war. E r ist m ir 500 P fu n d schu l
dig; n u n muss ich ihm ja die Schuld erlassen«.
»Ich danke Ihnen herzlich, Ih re Majestät«, sagte
der N arr un d erhob sich im Sarge. »Die Gunst, die
Sie m ir erw iesen haben, ist so gross, dass die F reude
darüb e r m ich von den Toten erw eckt hat«.