252 / 299
ste elek triske Je rn b an e — / den københavnske Nær
bane, / og de elektriske Tog / b e fo rd rer n u daglig
T u sinder a f Mennesker / fra og til deres H jem .
Men ogsaa paa de lange S trækn inger / er der eller
bliver der / ud fø rt kæmpemæssige A rbejder / for
a t m odernisere T rafikken . E fter at Lille-Bælts-Broen
/ er taget i Brug, / kø rer Lyntoget fra København
til A arhus / paa 4 K> Time, / og n a a r S to rstrøm sbroen
/ om nogle Aar staa r færdig, / vil en Rejse/ fra Kø
benhavn til Gedser / næppe tage 2 T im er — / noget,
der i høj Grad / vil faa B etydn ing for Forbindelsen
med det sydlige Udland.
Disse B robygn ingsarbejder / h a r givet og giver
stadig / Beskæftigelse til m ange danske Arbejdere, /
og danske F irm a e r / leverer det Materiale, / der k an
frem skaffes her i Landet.
Ogsaa paa Landevejene / er S tatsbanerne trængt
ind, / idet de h a r overtaget / et sto rt Antal B ilruter, /
der før ho ld tes i Gang / af Rutebilselskaber / eller
p riv ate Vognmænd.
8. Normalklasse.
Bogopgave.
Erhvervsliv paa Færøerne.
Fæ røerne ligger langt ude i A tlanterhavet, om
tren t m id t imellem Norge, Sko tland og Island. De
bestaa r af 17 beboede og 7 ubeboede Klippeøer, der
tilsamm en er lidt stø rre end Lolland, m en kun ha r
en Befolkning paa godt 20 Tusinde Mennesker.
Fæ ringerne bo r i Bygder, der alle ligger i Dalene
ved F jo rd en e eller Sundene. Oppe paa F jeldene kan
Menneskene ikke bo, fo rd i Vejret er for strengt, og
fordi F jeldene enten er helt nøgne eller ku n dækket
af et ty n d t Lag Muld og saaledes ikke egner sig til
Opdyrkning. I Dalene derim od er Betingelserne for
Agerbrug ret gode, og Fæ ringerne h a r d e rfra nem
Adgang til Havet — det store Spisekammer, hvo rfra
de m aa hente en meget stor Del af deres Føde.
Uden om Bygderne ligger de dy rkede M arker om
givet af hø je Stendiger. Her avles Byg, Roer og K ar
tofler og Græs til V interfoder. Kornet k an dog
sjæ ldent modnes helt, da Sommeren er meget kølig
og fugtig. Til Gengæld er V interen saa mild, at Græs
set er grøn t hele Aaret rund t. E t saad an t Klima giver
gode Betingelser for F aareav l, og Fæ ringern e h a r da
ogsaa saa m ange F aa r, at der kund e blive 7 til hver
Fæ ring , sa a frem t de blev ligelig fordelt mellem
Øernes Befolkning. Alle F aa ren e fra en Bygd gaar
sam let ude paa F je ldm a rk en s frodige Græsgange
baade Sommer og Vinter. Kun 2 Gange om Aaret
drives de ned til Bygden: Om F o ra a re t, n a a r Ulden
sidder saa løs, at den k an rives af Dyrene, og om
E fteraaret, n a a r S lag tefaarene skal tages fra.
En Del af Ulden sælges, m en det meste fo ra rb e j
des i de lange V interaftener til S trøm per, Vanter,
H alstørklæder og and re Uldvarer.
Af and re H u sdy r ho lder Fæ ring ern e en Del Køer
og nogle Heste. Køerne græsser om Somm eren i
Næ rheden af H jemm em arken , for at Kvinderne let
kan faa fat paa dem, n a a r de skal malkes. Om
V interen sættes de p a a Stald og fodres m ed Hø.
Hestene anvendes til T ran sp o rt af Varer. De er m e
get h aa rd fø re og k a n fæ rdes ude hele x\aret.
Fug lefangst er ogsaa et vigtigt E rhverv. Paa
mange af de stejle K lipper h a r Søfuglene deres
Ynglepladser. Her driver m ange Fæ ring er en in d
bringende Fug lefangst, og der indsam les Æg og
Dun. Det er en farlig Levevej, m en Fæ ringerne er
fra B arndomm en van t til at k latre paa de stejle
Klipper. P a a de m est utilgængelige Steder lader
Fug lefangeren sig hejse ned i et Tov oppe fra F je l
dets Kant langs den lodrette Klippe. I H aanden h a r
h an en Ketsjer, i hvis Net h an fanger de op sk ræm
mede Fugle. Naar Ketsjeren er fuld, tager h an F u g
lene op og drejer Halsen om paa dem. E r det stille
Vejr, kaster h an dem derefter ned i Havet til sine
Medhjælpere, der i en lille Baad ligger pa ra te til at
opsam le F angsten. Kan han ikke kaste dem ned,
anb ring er h an dem i sit Bælte, indtil h an bliver i
S tand til at skille sig af m ed dem. E n dygtig F ang er
k an tage op imod 1000 Fugle paa en Dag.
Kødet af disse Fugle er velsmagende, m en det er
især for F jerenes Skyld, at Fuglene fanges. E n Del
af F jerene sendes her til D anm ark og bruges til
Dyner.
F iskeriet er dog den vigtigste Næringsvej. Hen-
imod Halvdelen af Befolkningen lever udelukkende
deraf, og selv de, der hovedsagelig lever af L a n d
brug, tager ogsaa m ere eller m ind re Del i F iskeriet.
T idligere ho ld t Fæ ringerne sig til Havet om kring
Øerne, m en efter at de h a r faaet bed re Redskaber
og stø rre Skibe, drager m ange hvert Aar paa F isk e
togt til F arv and ene omkring Island, ja selv ved