255 / 299
87
mener, / at jeg træ nger til / at lære noget mere / i
Skrivning, Dansk og Regning / og derfor h a r godt
af / at gaa et Aar til.
Som du ved, / h a r jeg altid h a ft Lyst / til H u s
gerning. Jeg glæder mig derfor / til a t rykk e op / i
ottende Klasse, / ford i vi der skal læ re / at samm en
sætte finere / og m ere indviklede Retter. Jeg synes
selv, / at jeg er blevet dygtig / til alm indelig daglig
Madlavning. F a a r jeg Lov til / at besøge dig i Som
m erferien, / skal jeg nok give dig en Prøve / paa
m in Dygtighed, / hvis du da vil give m ig / Lejlighed
dertil.
F ader, Moder og m ine Søskende / h a r det godt /
og beder m ig hilse, ( og selv hilses du h jertelig t fra /
din hengivne
Anna.
7. Normalklasse.
Bogopgave.
Dværgfolk i Afrika.
Inde i Kongolandets tæ tte Urskove k an m an hist
og her træ ffe paa nogle sm aa negeragtige Menne
sker — de saakald te Dværgfolk.
Disse Dværgfolk er meget smaa. Mændene er
som 12— 14 Aars Drenge hos os, og Kvinderne er
ofte kun 1 Meter høje. De er næ sten altid sm uk t
byggede og h a r sm aa Fødder og fine Hænder m ed
lange smalle F ingre. K roppen er bek lædt m ed fine
uldagtige H aar. H ud farven k an være re t forskellig.
Nogle er ly sebrune m ed rød t H aar, and re er helt
kulsorte, m en de allerfleste er lysere end den a lm in
delige Negerbefolkning.
K lædedragten volder dem ikke meget Besvær.
Børnene gaar helt nøgne, og de voksnes K lædedragt
bestaar som Regel k u n a f et Bælte og et Skørt af
Blade eller Bark.
De Dværgfolk, der endnu ikke er blevet p a av ir
ket af de omkringboende Negerstammer, dy rker
ikke Jorden , m en lever et frit om flakkende Jæ g er
liv. Deres Føde bestaar hovedsagelig af spiselige
Rødder og Vildt, m en de spiser ogsaa Rotter, K ryb
dyr, Larver, Snegle og Term itter. Fugle og Smaa-
dyr fanger de i Snarer, stø rre Dyr som Antiloper
og Aber jager de derim od m ed Bue og Pil. Selv
mod store Dyr som E lefan ter tø r de smaa Jægere
optage Kampen. En ten laver de F ald g rub er for dem,
eller ogsaa blinder de dem m ed deres sm aa Pile og
forfølger dem, indtil de store Dyr sty rter u dm a t
tet om.
Dværgfolkenes Byer ligger som Regel paa aabne
P lad ser i Skoven, saa godt gemt, at m an ikke op
dager dem, inden m an staar m idt i dem. I Midten
af Byen h a r Høvdingen sin Bolig, og i en Kreds om
kring den ligger de and re Hytter. De er noget m in
dre end Høvdingens, ofte ku n 1 Meter høje. De er
bygget af Grene, der er stukket ned i Jo rden og
samm enbundet foroven. Taget er dækket af Løv
og Græs.
Skønt Dværgfolkene bygger deres Byer p aa saa-
danne S teder i Urskovens Vildnis, hvortil det vilde
være vanskeligt for en fremm ed at finde Vej, søger
de saa vidt m uligt at holde sig i Næ rheden af ag er
dyrkende Negerstammer. Hos disse S tamm er faa r
de saa Korn, B ananer og and re Fødevarer, imod at
de til Gengæld forsyner dem m ed E lfenben og Dyre-
huder. Kan de ikke enes om Handelen, eller lever
de i F jen d sk ab m ed hinanden , skaffer de sig hver
isæ r de eftertrag ted e Varer ved ligefrem a t stjæle
dem fra h inanden .
Dværgfolkene er livlige, læ renemm e og velbega
vede. De elsker Sang og Fest, m en overfor frem
mede er de sky, tavse og tilbageholdende. Livet h a r
læ rt dem, at de m aa være paa Vagt over for deres
bed re ud ru stede Medmennesker, og at de gør k lo
gest i at gribe til H arens Vaaben, n a a r der er F are
paa Færde. Mellem Urskovens Væld af P lan ter fø
ler de sig sikre og hjemm e, og der er det svært at
faa Ram paa dem. Men det er heller ikke let at
overraske dem i deres Hytter, da disse som oftest
er forsynet m ed 2 Indgange. Næ rmer en F jende sig
den ene Indgang, sm u tter Beboerne h u rtig t ud ad
den anden, og i et Nu sidder de sk ju lt i Skovtyk
ningen eller i T ræ ernes tæ tte Kroner, og h e rfra er
de farlige og fryg tede Modstandere. De gaar sjæ l
den t i aabenlys Kamp med and re Mennesker, men
m ener de, at de er blevet forurettede, giver de ikke
op, før de h a r faaet Hævn. P aa den anden Side kan
de være meget taknemm elige og tro faste imod dem,
der viser dem Venlighed.
Plan for Barnets Arbejde.
Fo rtæ l om:
1. hvor vi kan træ ffe Dværgfolk,
2. Dværgfolkenes Udseende,