132 / 289
123
Magistraten, der anmodedes om „paa det alvorligste at
tilholde og befale alle vedkommende Tobaksælgere, det
de hverken udi Tobakkens Maal og Vægt eller udi
dens Pris, for saa vidt de i Skillingstal afsætte, under-
staa sig at gøre nogen Forandring, hvorved den gemene
Mand det allermindste efterdags mere end tilforn
kunde afgaa, men endog at Magistraten vilde behagelig
foranstalte al dermed behøvende Opsigt, og da man
allerede er underrettet om saadanne Tobakshandleres
utilladelig begyndte Maade til at ophidse den gemene
Mand, saa er det og meget mere fornødent, at de der-
udi skyldige vorde ved paalidelig Undersøgning ud
fundne og efter Beskaffenheden vedbørlig afstraffede
til al deraf ellers flydende Ulejlighed at forekomme“.
Ni e l s T i t c h e n (1761)
valgtes paany til Oldermand 5. Marts 1761.
Ved kgl. Reskript af 10. April 1761 paalagdes det
Magistraten at indberette, hvor vidt Lavet havde efter
kommet den
8
de Post i Lavsartiklerne om at fremme
den indenlandske Industri, og hvis det havde været
efterladent, da at efterkomme det, hvis det ikke vilde
have sine Lavsartikler og Privilegier forbrudt. Lige
som Können ved Plakat af 1. Nov. 1748 havde tilladt
O
Alle og Enhver at handle med ostindiske og kinesiske
Varer, som kom hjem med Kompagniets Skibe og
hvoriblandt var The og Kaffe, som nævnes i Lavs-
artiklerne, saaledes bevilgedes det nu i Henseende til
de Varer, som frembringes her i Landet eller komme
fra Kolonierne, dem, som gjorde Ansøgning derom, at
handle dermed, saasom med Sukker, Sæbe osv.
Hertil svarede Oldermanden 27. April:
„Iblandt de almindelige Varer, som Urtekræmmerne
efter deres Lavsartikler handle med, ere ikkun faa,
som her kunne produceres, og af de fine Species
aldeles ingen. Ikke desto mindre, da H. K. M. for
nogle Aar siden bevilgede flere Sukkerraffinaderiers
Anlæg her i Staden, have de ladet sig være angelegen