134 / 289
\
og forladt, saa at de ogsaa i dette Fald gøre sig
Umage for at spare de Penge i Landet, som ellers for
Spaan ndgik.
„Isenkræmmerne have ikke heller ladet det mangle
paa, at de jo vilde have ladet oprette en Hammer-,
Poler- og Slibemølle, og til den Ende adskillige Gange,
men især i allerunderd. Supplik af 15. Hov. 1757 gjort
Ansøgning om at faa den Grund i Dyrehaven, hvor
Krudtmøllen tilforn stod, for der at oprette et saadant
Værk, og derpaa at holde de fornødne Arbejdere, men
uagtet det højlovlige Gen. Land-Øk.- og Com.-Collegium
ved deres Forestilling var dem favorabelt, faldt dog
denne Grund udi andres Hænder, hvilke nu have an
lagt et saadant Værk med saa store Bygninger og Ind
retninger, der skal have kostet en excessiv høj Summa,
saa at det formedelst dette Værks Kostbarhed vil blive
umuligt at forfærdige saadanne Varer uden til dobbelt
høje Priser, som snarere vil formindske end forhøje
deres Debit, da derimod Isenkræmmerne vilde have
indrettet dette Værk efter den tydske Maade, saa at
det ej skulde have kostet over 2000 Rdl., og dog kunde
derpaa være blevet forarbejdet mere, end her kunde
være afsætteligt. Som da denne Lejlighed saaledes gik
dem af Hænderne, saa maatte de lade det bero og for
denne Gang dermed have sit Forblivende. Imidlertid
skal det ikke fejle enten paa Urte- eller Isenkræmmer
nes Side, at de jo ved alle Lejligheder og dertil givne
Anledning skulle stræbe at fyldestgøre det, som er
H. K. M.’s allern. Øjemed, og allerunderdanigst bede,
at H. M. ikke vilde behandle dem i Unaade, men lige
som hans salige og højlovlige Forfædre beskærme og
haandhæve dem som sin Arv og Ejendom og ikke
aldeles oprykke dem, som af de højsalige Konger med
saa stor Ømhed og Omhyggelighed ere bievne plantede
og indhegnede“.
Det omtalte Reskript af 10. April 1761 truede i
Virkeligheden ogsaa med hele Lavets Ruin, naar
125