138 / 289
129
derover skete Revision, haver Sr. Nikolaj Tiedeman i
Særdeleshed imod mig Købke opført sig meget grov og
uforskammet med insuportable Invectiver, at det var
Løgn, det jeg sagde; at jeg i min Oldermandstid havde
gjort hvad jeg vilde; at jeg til mit Oldermandsregnskabs
Revision og Kvittering havde formaaet saadanne Mænd
af Kompagniet at møde, som vare mig favorable; at
det var Løgn og Snak, som udi Antegnelserne over
Pibefabrikkens Regnskab før hans Tid var indført
5
truende at ville rive nogle Blade af Regnskabsbogen;
at Skriveren blæser Oldermanden i Ørene; at der er
indsmurt og indflikket adskilligt i Pibefabrikkens Privi
legium, som ikke burde være, med flere nærgaaende
Expressioner, som jeg mesten med Tavshed begegnede
for ej at give Anledning til videre Grovheder, hvorover
og Sr. Carl Meitting fandt for godt at overstrege sit
Navn i bemeldte Regnskabsbog under adskillige derved
brugende Ord, saa at det syntes, ligesom at denne Sag
imellem disse 2 var aftalt, førend de kom paa Kom
pagniet, forat ville prostituere mig i en offentlig Lavs
samling, hvor jeg efter Oldermandens Tilsigelse mødte,
hvilket foraarsagede os alle megen Fortrydelse, at saa-
dant imellem os som Købmænd skulde passere paa det
Sted, hvor Enighed og Samdrægtighed skulde befordre
fælles Nytte, og som Sr. Tiedeman end videre udlod
sig med, at meget af det, som blev skrevet for Kom
pagniet, blev skrevet imod mit som Oldermands og os
andre som Sessionens Kommitterede vores Vidende,
hvilket baade var Tiedemans og Meittings Ord, saavel
som og, at vi af Sessionen sad længer i Sessionen end
vi burde, da vi dog gærne jo før jo heller saa at være
denne Byrde entledigede, men formedelst Oldermandens
Persvasion have paataget os endnu nogen Tid derved
at forblive, hvilket vi og ville, saafremt vi ikke
formedelst Misfornøjelse og Fortrædeligheder skulle
nødes til at frasige os samme, hvorfor vi ikke have
nogen Belønning. Saa finde vi os alle foranledigede
over saadan Sr. Tiedemans og Meittings Grovheder og
9