143 / 289
134
Privilegerede flyder for det Almindelige, ses af Yanins
og Madame Høphner med flere, at de foruden Urte
krammen, hvoraf de ej kunne leve, lægge sig efter at
handle med saa mange Slags Liqueurer, Delikatesser
og Slikkerier, hvormed Publikum forledes til at øde
deres Penge, som for slige ej alene unyttige, men
endog i Tiden, naar Folk vænnes dertil, højst skadelige
og fordærvelige Ting, gaa ud af Landet — — —
„I de fremfarne og ældre Tider vare disse Kræm
mere i anden Stand, mange af dem ejede Skibe og
Skibsparter, da Fragten og den Fortjeneste blev i
Landet, som nu gaar til Fremmede, siden Kræmmerne
ej formaa at interessere udi Rederier, fordi deres For
tjeneste og følgelig deres Formue lider altfor meget, ej
at tale om det Forskud, som de i Krigens Tider have
gjort Kongen af betydelige Summer, hvoiaf ogsaa
Renterne her bleve fortærede, hvilket nu er og bliver
de nuværende Kræmmere umuligt, og de Privilegerede
kunne ej heller gøre detu.
Yed Christian YII’s Regeringstiltrædelse søgte
Lavet om Stadfæstelse paa Lavs artiklerne, hvilket ogsaa
opnaaedes under 8. Sept. 1766, i hvilken Stadfæstelse
de altsaa fik nogen Støtte for Lavets Vedligeholdelse,
men det viste sig, at Regeringen dog ikke derfor tog
sig af dets Rettigheder. Yed disse ny Privilegier bort
faldt den Bestemmelse, at en Svend skulde eje 1000
Rdl., før han kunde komme i Lavet, Svendeaarene ned
sattes til 5 og det tillodes at holde 2 Drenge.
17.
Sept. 1767 blev der igen indgivet en Besværing
til Kongen over de Privilegerede, der besvaredes med
et kgl. Reskript af 4. Dec. 1767 til Magistraten: „Som
det ved kgl. allern. Reskript til Eder af 10. April 1761
er anordnet, at det maa være enhver, som derom maatte
gøre Ansøgning, tilladt at handle med de Varer, som
enten frembringes her i Landet eller komme fra vore
Kolonier, saasom Sukker, Sæbe etc., og ligeledes, at
naar det formenes en Svend at indtræde udi et Lav
formedelst saadan en Mangel, som i sig kunde anses