140 / 289
181
Pro Memoria.
„Det, som trykker Urtekræmmerne og ufejlbarlig
vil foraarsage deres Ruin og Undergang, om derpaa
ikke i Tide raades Bod, er følgende: Deres Lavsartikler
af 10. Juni 1693 og senere kgl. allern. Privilegier af
1744, som love at beskærme dem ved deres Handel og
Næring og forbyde uvedkommende at handle en detail
med de Slags Varer, som berørte Lavsartikler mentio-
nere, bliver dem ikke holdt, men paa nogle Aar og
endnu anses, som de aldrig vare til. Bevis derpaa ses
i den almindelige Tilladelse for alle og enhver at
handle med Sukker, Siroper, The, Kaffe etc., hvorudi
Urtekræmmernes Næring for den største Del har be-
staaet, desuden de mange udstædede særdeles« Privi
legier for en og anden til at handle med adskillige til
den daglige Husholdning behøvende Varer, saa at der
nu, siden lidet eller intet af andre Specerier i Hushold
ninger behøves, er fast intet for Urtekræmmerne til
bage at handle med, at jo andre dertil have lige Til
ladelse, og Urtekræmmerne have Navnet alene. Sker
der Paatale imod en eller anden efter foregaaende
Inkvisitionsforretning om at have handlet med de Slags
Varer, som under Urtekræmmerne henhøre, og hvortil
de endda ikke havde nogen special Tilladelse, strax
vende sig saadanne Personer til Kancelliet og derfra
uden nogen Modstand paa uventelig Maade udvirke
saadanne Dispensationer, hvorved Urtekræmmerne læg
ges ligesom Haanden paa Munden, at de maa tie. Der
som endda saadanne Personer havde gjort Kongen,
Landet eller Staden nogen vigtig Tjeneste og derved
meriteret nogen besynderlig Naade, var Fortrydelsen
derover ubillig, men unyttige Folk for Staden benefi
ceres, saasom Haandværksvende, Tjenestepiger, Studen
ter, Guldsmede, Skippere, Styrmænd, de, der have
været Skoleholdere, Skomagere, Skrædere, Tobaks-
pibefabrikører, Hørkræmmersvende, ja endog Tobak-
spindermestere, som ved egen Profession have dobbelt
mere Levebrød end en Urtekræmmer, og flere saadanne
9
*