144 / 289
135
for en Slags Formalitet, han da vel efter Omstændig
hederne kunde vente dertil at erholde Tilladelse, saa
give vi Eder hermed tilkende, at Vi efter slig Be
skaffenhed allem. have fundet for godt, at det herud-
inden skal have sit Forblivende ved forberørte
til Eder den 10. April 1761 allern. ergangne Reskript,
og hvad den ommeldte Paatale ved Politikammeret
imod dem, som ingen Tilladelse maatte have til saadan
Handel, angaar, da ville vi allern., at dermed skal for
holdes efter de derom allerede forhen ergangne An
ordninger. u
Dette Reskript syntes ikke at stemme overens med
Privilegiernes Stadfæstelse.
An d r e a s T h oms e n (1768—72)
valgtes af Magistraten til Oldermand 1768, uagtet det
overvejende Tal Stemmer faldt paa Hans Kjerrumgaard.
11.
Dec. 1768 fik Lavet udbetalt en kgl. Obligation
paa 1200 I^dl., hvilke Penge bleve satte i Isenkræm
mernes Fabrik.
Da Grossererne 1769 ansøgte Kongen om Ophæ
velse af Handelslavene og Tilladelse til fri Handel, fra-
raadede Lavet dette ').
H an s K i e r r um g a a r d (1772—76)
valgtes til Oldermand med de fleste Stemmer 21.
Feb. 1772.
11.
Marts 1772 indgav han følgende Ansøgning til
Kongen: „Da Urtekræmmerlavet er af Hr. General
auditør og Politimester Borneman blevet bekendtgjort,
at de ej maa udsælge nogen Slags Vare om Søn- og
Helligdage imellem Prædikenerne, omendskønt det er
bekendt, at de Slags Varer, som i Urteboderne sælges
og forhandles, ej bruges til Vellyst og Overdaadighed,
som de, der hentes og nydes paa Vin-, Skænke- eller
Drikkehuse, men købes til Mad og Spise, og det den
0 J fr. Silke-, U lden- og L æ rred e k ræ m m e rla v et S. 142—43.