150 / 289
141
gencle Note kan erfares, hvor mange nu paa nogle Aar,
siden de mange Privilegier ere udstædte, tildels ere
fallerede og andre opholdt at handle1). De Privilege
redes Tal, som hverken have lært eller forstaa Urte
kramhandelen, har saaledes taget til, at det for en føje
Tid siden har været over 3 a 400, der have handlet
med de betydeligste eller kuranteste Urtekramvarer,
saa at de mindst betydelige Poster blive tilovers til
Urtekræmmernes Salg af de udi deres Lavsartikler af
10. Juni 1693 specificerede Sorter. Adskillige have og
under falske og urigtige Foregivender erhvervet dem
Privilegier, hvoriblandt er Naalemager Johan Lassou
og Skærsliber Mikkel Dørup, som under 31. Avg. og
og 17. Sept. 1753 have erholdt Privilegier paa at fabri
kere ■og handle med Stivelse, Pudder, Olieblaa og
Smaltzblaa, da dog Olie- og Smaltzblaa saavel som
Lakmos og Plat-Indigo aldrig have været eller af dem
ere bievne her fabrikerede, men ere Købmandsvarer, som
fra fremmede Steder forskrives. Fra den Tid af ere
samme Poster i alle de udstædte Privilegier indførte
som noget her i Landet fabrikeret, og ikke heller er
gjort Forskel paa den Plat-Indigo, som bruges til Vask,
og den amerikanske Indigo, som bruges til Farveri,
som de efter deres Privilegier paastaa at være beret
tigede til at handle med, fordi deri simpel nævnes In
digo, da dog Urtekræmmerne efter deres Lavsartikler
dertil alene ere berettigede at handle med Olie- og
Smaltzblaa, Indigo og Lakmos. Til Negotie hjemføres
ingen Pis fra Kina eller Ostindien, thi hvad Ris, som
ved Kompagniet bliver solgt, er alene en Beholdning
af Kahyts- og Skibsprovision. Paa vore danske Plad
ser i Vestindien voxer ingen Ris, men bringes fra en
gelske Pladser derhen og siden hjemføres med vore
Skibe. I Avg. 1774 bekom Sr. Appelbye Salt hjem
med et af hans Skibe fra Vestindien, som ikke maatte
anses til Fortoldning som vestindiske Varer, men ved
0 Fortegnelsen findes ikke.