152 / 289
143
Tid af 8 Aar“. Hertil erklærede Oldermanden 2. Maj
1776: „Dersom Supplikanten endog ved denne sin
allerunderdanigste Ansøgning havde fremlagt Bevis for
at have studeret i de højeste Videnskaber og derpaa
ved Akademiet (Universitetet) taget Examina, saa var
det dog dermed ikke bevist, at han forstod at handle
med Urtekram eller blev en god Urtekræmmer sig og
Publikum til nogen Nytte, siden Erfarenhed skal samles
og haves ved Lærdom og Omgang med Handelen i sig
selv, og da han ej har lært og tjent paa Urtekrammen
ved Lavet her udi Staden heller ikke godtgør at have
været Urtekræmmer andensteds og langt mindre beviser
at have gjort Kongen og Landet nogen saadan Tjeneste,
som kunde gøre ham meriteret til at obtinere et saa-
dant Privilegium for sig og Hustru, som er direkte
stridigt imod de Urtekræmmerne meddelte kgl. allern.
Lavsartikler og Privilegier, her og desforuden i Staden
allerede ere langt flere Privilegerede og Uprivilegerede
end virkelige Urtekræmmere, som sidde i hvertandet
Hus og Kælder og sælge de kuranteste og til den
daglige Husholdning behøvende Urtekramvarer til største
Afbræk udi Urtekræmmernes Næring og Fortjeneste,
hvoraf de og deres Familier skulle leve og svare de
dem paalagte Skatter og Byrder“.
I denne Stil ere de talrige Erklæringer, som Older-
mændene afgav paa saadanne Ansøgninger, men der
blev sjelden taget Hensyn til hvad de erklærede.
11.
April 1776 udvirkede Oldermanden en Resolu
tion fra Admiralitetet til Holmens Chef, hvorved det
under Straf blev Nyboders Folk forbudt at handle med
Urtekramvarer.
Ved Skr. fra Vestindisk-Guin. Rente- og Gen.-
Toldkammer af 24. Maj 1777 blev det tilkendegivet
Lavet, at naar dets Medlemmer herefter meldte sig
med Ansøgninger om at indføre Varer fra anden Haand,
skulde de være forsynede med Attest ira Grosserernes
Formænd, at Varerne ikke vare at faa her eller af
hvilken Grund man ikke kunde forenes om Købet.