153 / 289
144
30. Maj 1778 gav Rentekamret efter en Protest fra
Lavet nærmere Fortegnelse over de Varer, paa hvilke
man ikke kunde vente Frihed paa Indførsel paa anden
Haand.
21.
Jan. 1779 meddeltes det, at der herefter ingen
fri Ordre kunde gives paa Indførsel fra anden Haand,
især ikke paa Rosiner bg Corender.
I en Skrivelse af 18. Juli 1778 gjorde Professor
Abildgaard Magistraten opmærksom paa, at Urtekræm
merne i deres Boder havde giftige Varer, der let kunde
tabes og spildes imellem Gryn og andre Fødevarer,
at man f. Ex. imellem Hjortetak, der skulde koges til
en Syg, havde fundet Spanskgrøn. Hertil svarede Older
manden 14. Avg. 1778: „Dersom det forholdt sig saa-
ledes, at Urtekræmmerne, som i deres Boder have
nogle tildels giftige Ting at handle med, saasom Spansk
grøn, Sølverglød, Minie, Bleghvidt, Rusgell, Aurum og
Gunemigutte, skulde findes saa uforsigtige, at det maatte
foraarsage Farlighed for Publikum, var det hel be
klageligt og kunde da ikke nægtes, at der til at hæmme
saadant burde tages fornødne Præcautioner, men da
Urtekræmmerne i Almindelighed ikke omgaas skødes
løst med disse Varer, som alle Tider have haft og
have sine egne Gæmmer i Skuffer, Bøsser og Glas, sær
skilt fra Føde- og Drikkevarer, saa vil den af ham
foreslagne aarlige Eftersyn af en Politibetjent med en
Del over Uordener holdende Protokoller være hel ufor
nøden. Enhver fornuftig Urtekræmmer iagttager nok
selv den fornødne Forsigtighed med giftige Varers
Salg og med de dertil brugende Vægtskaalers Ren
holdelse, hvorfor han, om Fejltagelse indløb, staar til
Ansvar, foruden det, at han derved kan vente et be
tydeligt Skaar i sin Næring. Der kan og i slige Til
fælde i en Urtebod ikke indløbe mere Uorden end paa
et Apothek, hvor saavel giftige som ikke giftige Me
dikamenter ere udi et Værelse og undertiden paa en
Hylde. Om Spanskgrøn end skal være fundet iblandt
Hjortetak, saa er det ikke afgjort, at det er Sælgerens