159 / 289
150
Tjenere, Kuske og Gaardskarle, der ere udgaaede fra
Bondestanden, hvori de kunde være Landet mere tjen
lige, samt Folk, som have andre borgerlige Nærings
veje, saasom Spækhøkere, Øltappere, Tømmer- og Mur
svende og andre Haandværksfolk, saa og Jøder samt
Værtshusholdere, hos hvilke sidste Skippere, Skibsfolk
og fremmede Handlende fra Lybæk, Hamborg, Holland
og andre Steder søge og indlogere sig og for hvilke
Værter ofte i det mindste Tolden og Konsumtionen er
Fortjenesten. Alle disse Handlende have kun liden eller
ingen Indsigt i Handelen, købe Varerne ofte dyrt, sælge
dem under Indkøbsprisen forat faa Penge og om kort
Tid blive yderlig gældbundne, hvorpaa forhen har
været mange og nu i denne Tid ere nogle Exempler,
hvilket foraarsager ikke alene, at de selv med Familier
blive forarmede, men endog at deres Kreditorer tabe
anseligt og at Kræmmerne i Lavet enten maa sælge
deres Varer med Tab eller intet handle, hvorved disse
med Familier ligeledes blive ruinerede, og er deraf alt
en Hel fattige Kræmmere og Enker med Børn de andre
Interessenter til Byrde, hvori de privilegerede Hand
lende ingen Del tage. Det, de Privilegerede handle
med, er for en Del saadanne Varer, som ikke ere
meget nødvendige, saasom Kaffebønner, Sago, Caroliner
Kis, engelske og hollandske Oste, lybske og brunsviger
Pølser m. m., og jo flere, der da handle med sligt, jo
mere tiltager Yppigheden af dets Brug til Skade for
det almindelige. Disse Handlende have ved adskillige
Lejligheder og Foregivender erhvervet allernaadigste
Privilegier at handle med kinesiske, ost- og vestindiske
Varer samt det, som her i Landene voxer og fabrikeres,
men under Skin heraf, og af det, at der i nogle af
disse Privilegier er indført de Ord: „med videre“, handle
de med de fleste Sorter Urtekramvarer, undtagen nogle
faa Specerier, Farvestoffer og andre til Manufaktur- og
Malerarbejde henhørende Materialier, som enten ere
dem for kostbare eller kun lidet afsættelige, hvilke