163 / 289
154
erkendtligt Minde. Deres Velbyrdighed vilde gunstigst
tillade, at vi følge Fædrenes Exempel og pryde vor
Forsamlingssal med Deres Portræt, malet af Hr. Pro
fessor Juæl. Saaledes tro vi paa den mest passende
Maade at overlevere til Efterkommerne Erindringen om
den Mand., lrvilken de saavel som vi skylde saa meget.
Yi liaabe vor Begæring opfyldt og lienleve stedse
Deres Velbyrdiglieds
Tjenere.
1793 begyndte en langvarig og bitter Strid med
Silke- og Klædekræmmerlavet, der vilde formene Urte
kræmmerne deres Handel med Baand, Bændler og Traad.
Oldermanden skrev herom 11. Juli, at hvor saadan
Handel fandt Sted, kunde den ikke være til Fornær
melse for Silke- og Klædekræmmerne, da man nødvendig
vis maatte købe Varerne af dette Lav. I 50 Aar var
der ikke sket nogen Erindring imod denne Handel, og
Urtekræmmerne havde aldrig handlet med kulørte eller
sorte Silkebaand, men hvis der hos en og anden fandtes
Lærredsbaand, Bændler og Traad, da solgtes saadant
ikke til Fornærmelse for Silke- og Klædekræmmerne,
men gives bort i Skillingsvis til dem, som købe i Urte-
boderne. Derimod fandtes i en Del Silke- og Klæde-
kræmmerbutikker alle Slags Daaser, Urkæder, Berloqver
og adskillige Instrumenter, som det er forbeholdt Isen
kræmmerne at handle med, hvilket han længe havde
tænkt paa at paatale.
En Urtekræmmer erklærede, at han havde købt en
Smule Baand hos en Silke- og Klædekræmmer og i
Fremtiden vilde blive ved med denne Handel, og hvis
det blev forbudt, da burde hine tilholdes at holde
deres Boder aabne Søndag Aften, „som er den be
kvemmeste Lejlighed for enhver Tjenestepige“. „Det er
ellers latterligt, at den saakaldte Jøde obligeret tillades
at gaa og raabe med Silke og Baand paa Gaden og
derimod en Urtekræmmer, som køber sine Varer hos
ovenmeldte, skal søges at forbyde“. Imidlertid lode