166 / 289
157
1797 søgte Jens Schoustrup om kgl. Bevilling til at
sælge Urtekramvarer, hvilket tidligere var blevet ham
nægtet. Han havde ved Ildebranden maattet stanse sinNæ
ringsvej som Eddikekrygger og derpaa købt en anden
Gaard for høj Pris, men da den ny Toldrulle havde
nedsat Tolden paa fremmed Eddike, vilde der i Frem
tiden ingen Fortjeneste blive ved Eddikebryggeri. Han
havde desuden ved Konferensraad Hansens Død mistet
sin Tjeneste som Fuldmægtig ved den vestindiske
Handel. Oldermanden erklærede imidlertid, at Schou
strup ikke alene var en af de 102 Personer, der 1791
søgte om Bevilling til Urtekramhandel, men endog en
af Formændene, der forsikrede, at han nok skulde bringe
det saa vidt, at Urtekræmmerne skulde faa et Stød til
evig Erindring. Der var ingen særlig Grund for ham
til at fornærme et Lav, der bestod af mere end 90 til
dels fattige Medlemmer; han selv var derimod en for-
muende Mand, der havde kunnet købe Grosserer Hansens
store Gaard paa Amagertorv, hvorved han strax kom i
Drift baade med sit Eddikebryggeri og sin Butiks
handel. Oldermanden viser fremdeles, under hvilke gun
stige Forhold, han havde virket i mange Aar. Schoustrup
forblev ogsaa som Eddikebrygger og Thehandler,
hvorimod hans Sønner oprettede Urtekramhandel i den
gamle bekendte Ejendom paa Amagertorv.
8.
Juni 1797 søgte Oldermanden Kongen om, at
Thara af adskillige Varer maatte blive rigtigere bestemt
og ordnet paa en anden Maade, dels forat fremkalde
en hastigere Expedition paa Toldboden, dels forat
fremme Handelen. Som Følge heraf udstædtes et kgl.
Reskript af 9. Dec. 1797, hvorved Tharaberegningen
nærmere bestemmes.
Døtrene af Jøden Simon Philip Goldstikker, der
12. Marts 1762 havde faaet kgl. Bevilling til at handle
med Urtekram, ansøgte Kongen 1797 paa følgende
Maade: „Vor Fader er død og vi have ingen Brødre,
men vore Omstændigheder ere kun maadelige. Den
allernaadigste Bevilling User selv, at den er given forat