167 / 289
158
erstatte et, Tab af 12000 Rdl., som vor Fader havde
laant Entrepreneur Mingotti1) til at anskaffe Opera
klæder og som denne ikke kunde betale“. De søgte
derfor om Tilladelse til at fortsætte Faderens Handel,
da Privilegiet til Faderen ogsaa strakte sig til dennes
Sønner“.
Fuld af Harme erklærer Oldermanden: „Endelig er
det kommet saa vidt, at endog Fruentimmer søge at
trænge sig ind i de Urtekræmmerlavet forundte Rettig
heder“.
Næste Aar udbrød Oldermanden: „Næppe findes
noget Lav i Staten, som er udsat for saa mange For
nærmelser og Indgreb i deres Rettigheder som Urte
kræmmerlavet“. Da var der en Skibskirurg Mathias
C. Schmidt, der søgte om Handelsret, idet han beraabte
sig paa sin Tjeneste i Hæren og Flaaden og paa at
han var gift med Enken efter Jens Ryssensteen, der
havde haft Bevilling paa Handel med Sukker, Sirop
og Kaffe.
8.
Maj 1798 udstedte Oldermanden en Instrux for
de 4 Lavsbrødre, der vare udnævnte til at inkvirere
om uberettiget Handel, hvilken Undersøgelse mindst
skulde foregaa engang hver Maaned.
11. Jan. 1799 forhøjedes Lavsskriverens Løn til
150 Kr. aarlig paa Grund af, at Forretningerne vare
meget tiltagne med Erklæringer i Sager ved Politi- og
Hof- og Stadsretten. Aaret efter blev Lavsbudets Løn for
højet til 130 Rdl.
Da Marcus Moses Salomonsen 1800 søgte om at
faa Privilegium som Urtekræmmer, erklærede Older
manden blandt andet: „Naar Supplikanten foregiver, at
han har været udenlands i Handelsaffairer, da gør dette
ham ikke fortjent til at faa Del i Lavets Rettigheder,
thi en Jøde driver Handel over den hele vide Verden
’) P ietro M ingotti, D irektør for et italiensk Operaselskab, ind
kaldtes 1747 a f F rederik V. H an gik fallit 1755 og døde i
Armod 1758 (Overskous T b eaterhistorie, 2. Del).