164 / 289
155
Silke- og Klædekræmmerne ved Politiet gøre Under
søgelse hos Urtekræmmerne, der nu indgik med en An
søgning til Kongen, men fik det Svar ved en Kancelli
skrivelse af 7. Dec. 1793, „at det dermed vil have sit
Forblivende ved Lavsartiklerne og ved Lands Lov og
Ret“.
J e n s F r i b o r g (1794—1805)
tiltraadte som Oldermand Januar 1794.
I Anledning af Kristiansborg Slots Brand 26. Feb.
1794 tegnede Urtekræmmerne sig for 1075 Rdl. strax
og i Terminer 1275 Rdl., ialt 2359 Rdl.
Den store Ildebrand 5. Juni 1795 ramte en stor
Mængde Urtekræmmere, idet 33 bleve husvilde. De
fleste fik dog indrettet foreløbige Butikker. Den be
kendte Urtekræmmer Sundorph byggede saaledes et
Hus paa Slotspladsen, hvilket en Samtidig udtrykker saa
ledes ved Skildringen af den lille By, der rejste sig her:
„Der løber en Art af Ny Boldhusgade; der ser man en
Sundorplis, Wismars og Erichsens Huse igen i det
Smaa ved Siden af hverandre, saa at Øjet smiler og
Hjertet drager den opbyggelige Slutning: Saa har da
ikke den ødelæggende Lue kunnet adskille gode Yen
ner og Naboer; den fortærede deres Boliger, den for
drev deres Husguder, men disse flygtede Arm i Arm
over til Kristiansborgs ærværdige Skygge, og Handelens
Genius fulgte med dem og sagde: her skulle I blive
forenede, som I vare før; end her imellem Brandstedet
skal Kløverbladet grønnes“. 1)
Da en Person udenfor Lavet søgte om Bevilling
til Handel udenfor Vesterport, erklærede Oldermanden
5. Nov. 1796: „Jeg har aldrig hørt, at Vesterbros Be
boere have været forlegne for Urtekramvarer, ikke
heller have de haft nogen Grund, efterdi der desværre
i sidste Sommer har været alt for mange, saasom ad
skillige af de brandlidte Urtekræmmere der maatte
0 C iteret i R.
N y e r u p ,
K jøbenhavns Beskrivelse S. 205—206.