160 / 289
151
sidste Lavets Interessenter dog ere pligtige at fal-
holde“.
„Iblandt de privilegerede Handlende kunne vi med
Vished sige, at Jøderne endog ere de skadeligste saa-
vel for Lavene som det almindelige, da de ikke alene
selv, men endog deres Karle og Drenge, ja endog, fra
disse ere 7 å 8 Aar, løbe om med al Slags Kram, især
Isenkram og Galanterier, som tildels ere indpraktiserede,
og Ting, der kun tjene at forøge Overdaadighed“. De
Privilegeredes Tal ere 6—700, der umuligt kunde ernære
sig uden enten at være Kontrabandister eller at leve
af Kredit“. Urtekræmmerne søgte derfor om, at det
ved et Keskript maatte befales, at ingen maatte handle
med andre Varer end med dem, der udtrykkelig næv
nedes i deres Privilegier.
1791 klagede tre Personer over, at det ved Told
boden var blevet dem nægtet at indklarere Niirnberger-
Varer, fordi ingen udenfor Isenkræmmerlavet maatte
forskrive Varer, der nævnes i dette Lavs Artikler. De
skrive herom: „Por omtrent 100 Aar siden og maaske
merex) ere vore Forfædre komne herind til Byen og
have etableret denne Handel. Handelen er stedse
dreven upaatalt af Isenkræmmerlavet indtil i Aaret
1785, da Lavet fandt for godt at klage over os til
Politimesteren, som ved Kendelse afviste Sagen til Hof-
og Stadsretten, der igen afviste Sagen til Politikam
meret, hvorved det forblev. Under denne Sag beviste
vi, at vi og vore Forfædre i en Tid af næsten 100 Aar
havde indklareret og handlet med de samme Varer,
hvilke vi endnu handle med, uden at Isenkræmmerne
derimod have moveret noget“. De meddele dernæst
en udførlig Fortegnelse over de Sager, de handlede
med.
Isenkræmmerne gjorde opmærksom paa, at Niirn-
bergerne hidtil baade havde handlet med Kobberstykker,
*) Om N iirnbergerkræmm ere i K ristian V’s Tid se K jøbenhavns
H ist. og Beskrivelse V. 148.