155 / 289
146
Svenden for derunder at handle, saa at hun ingen
væsentlig Del har i Handelen, saaledes at Kræmmeren
eller Enken ikke i det mindste ejer det halve af Varerne
eller de til deres Indkøb fournerede Penge og at de
ikke nyde den halve Fordel eller Fortjeneste, da maa
disse Kontraherendes Forhold efter Oldennandens An
meldelse ved Politikammerretten nøje undersøges og
begge være pligtige herom der at aflægge edelig For
klaring, og skulde da herunder befindes noget utilbør
ligt og imod foranførte stridende, saa skal Kontrakten
være ugyldig og baade Kræmmeren eller Enken og
Svenden have saavel al Lavsrettighed som de hos dem
forefindende Varer efter det Lavet allem. meddelte
Privilegium af 11. Sept. 1744 6. Post forbrudt. 2) Og
paadet Svendene i deres Ansøgninger ikke herefter
urettelig skulle kunne beraabe sig paa, at ingen Kon
dition for dem har været at obtinere, om det da ikke
allern. maa paalægges de Urte- og Isenkræmmersvende,
som ere eller herefter blive uden Kondition, naar de
ville have nogen anden, da strax og siden hvert Fjerding-
aar at anmelde sig hos Oldermanden, for om nogen
ved Lavet maatte være, som deres Tjeneste kunde
behøve, paadet disse la saadan Kondition kunde an
vises, hvorom dem siden i fornødent Fald kan med
deles Attester“.
Da Jøden Josef Gugenheim, der var opdraget i
Berlin hos sin Svoger, den bekendte Lærde Moses
Mendelsohn, og forlovet med en Jødes Datter her,
søgte Handelsprivilegium, erklærede Oldermanden 6.
Sept. 1782: „Supplikanten begærer frit og uden Und
seelse Tilladelse at maa handle med og falholde alle
Slags Galanteri- og Fabrikvarer, hvilket, om det blev
ham bevilget, var til største Fornærmelse for 4 allern.
etablerede og privilegerede Lav, thi under saadan Til
ladelse og Privilegium kunde han have en fuldkommen
Klæde- og Silkehandling samt alt Guldsmede- og Juveler
arbejde saa og Ure, hvoraf Jøderne indføre en stor
Mængde, som største Parten er et slet Arbejde og