154 / 289
145
Skyld, og saa er saadant og noget, som maaske aldrig
før er indtruffet. Desuden blive de Varer, som anses
for giftige, alle Tider vejede i Papiret og ikke i de
blotte Vægtskaaler. At en Patient nu og da kan tindes
i saadan Forfatning, at Sygdommen ikke befrygtes og
lian dog pludselig bliver angreben af dødelige Tilfælde,
derfor er det ingenlunde afgjort, at giftige Ting ere
Aarsagen dertil. Til Slutning begærer Hr. Professor
Abildgaard, at den skadelige Brug af Tinmaal maatte
komme i Betragtning, siden Tinnet aldrig er frit for
Bly, hvilket han formener ved at maale Eddike og
andre sure Ting opløses og gøres giftigt. Man kunde
vel tilstaa, at naar de sure Ting bestandig vare staaende
udi Tin, at det da med Tidens Længe kunde have
Følger, men da Eddiken tindes dels paa Træ-Ankere
dels i glasserede Krukker, og et Tinmaal til at udmaale
med bruges i mindre Tid end et Minut, tror man ikke
nogen Skade udi saa kort Tid at kunne møde. Skulde
ellers, efter Professorens Forslag, Glasmaal anskaffes,
vilde det blive en uendelig Bekostning og Publikum
falde i Forundring, at den gamle Skik og anordnede
Ting med justerede Tinmaal var forandret.
Herpaa fulgte under 26. Avg. en Skrivelse fra Ma
gistraten, der anbefalede den største Forsigtighed, Bens-
ning af Vægtskaaler og Udskylning af Tinmaalene.
14.
Juni 1779 fremkom Opfordring om at indtræde
i Kræmmerkompagniernes E n k e k a s s e , hvori ogsaa
nogle indtraadte.
30.
Nov. 1780 søgte Lavet Kongen om følgende:
„Om det ikke maa blive reskriberet og befalet, 1) at
naar nogen Kompagnihandel imellem en Kræmmer eller
Kræmmerenke og en Svend, som ikke har udtjent de
Svendeaar, som ham efter Lavsartiklerne og Privilegier
er paalagt, oprettes, de Kontraherende da skulde være
forpligtede strax at forevise Kontrakten for Lavets
Oldermand og deraf levere vereficeret Kopi, samt at,
naar denne Handel supponeres at være pro fonna og
at Kræmmeren eller Enken kun har laant sit Navn til
10