168 / 289
159
med alle Ting i ethvert Fag, men kan ikke derved
lære, hvad der i det hele til Handelen udfordres og
behøves. Supplikanten foregiver dernæst at være ind-
traadt i Kompagni med sin Broder, som har erholdt
Rettighed til at forhandle Urtekram. Er dette rigtigt,
skal jeg forbeholde Lavets Paatale imod samme som
stridende imod Lavets Bydende. Dersom enhver anden
paa saadanne Grunde skulde kunne blive Urtekræmmer,
er jeg temmelig vis paa, at flere Jøder og Andre ville
melde sig og attraa samme Rettighed, og hvad bliver
da Følgen andet, end at Lavets Interessenter blive
undertrykte og ruinerede“.
Til de i Slaget 2. April 1801 Saarede og de Faldnes
Efterladte tegnedes i Lavet 409 Rdl.
Ved Urtekræmmer Reimards og Hustrus Testamente
skænkedes der Lavets Fattige 1000 Rdl., hvorfor der
blev købt kgl. Obligationer.
Ifølge Magistratens Opfordring blev der 2. Okt.
1801 givet den Oplysning, at der i de sidste 3 Aar var
indkommet 46 Begæringer om Optagelse i Urtekræmmer
lavet af Personer, der enten ikke havde tjent de lovbefa
lede 5 Aar som Svend eller slet ikke have tjent i Lavet.
1802 havde Rebslagerne anlagt Sag imod en Urte
kræmmerenke, fordi hun havde solgt Snorer, og Lavet
paatog sig at føre Sagen for Højesteret. Paa Lavsam
lingen 9. April vedtog man herefter ikke at slutte For
lig om nogen Sag, som Lavet havde ladet foretage ved
Politiretten imod ulovligt Handlende, da dette formentes
upassende baade mod Oldermanden og Sessionen.
I en Skrivelse til Gen. Land- Ok. og Kommerce-
kollegiet af 12. Maj 1802 berette Isenkræmmerne føl
gende om Raadvaddam:
„Foruden de mange Værksteder, som ere indrettede
til forskellige Haandværk, er der anlagt Vandhamre,
Valse- og Klippeværk samt Slibe- og Polennaskiner,
hvilket tilligemed Fabrikkens Indkøb har kostet Inter
essenterne over 150,000 Rdl., foruden at man i den
Anledning har maattet nedlægge en Vand-Melmølle,