148 / 289
139
søgning bevilget“. Dernæst gives en Fremstilling af
Unyttiglieden og Skadeligheden af Potters Fabrik.
„Her er ellers nogle Tydske, hjemmehørende ved Aachen,
drivende Landet igennem fra Bondeby til anden med
Hø- og Mejeleer, Skæreknive og Messingkedler, saa de
have tilsneget sig denne hele Handel, indbildende Bon
den og Landmanden, naar de ikke kunne betale til
belovede Tid, da at tage det bedste fra Bonden, han
har, til at gøre sig betalt i “.
Da Urtekræmmer Henrik Walbohm paa sit Døds
leje søgte Kongen om Tilladelse for en af hans Døtre
til at fortsætte hans Handel, erklærede Oldermanden
20. Juli 1773, at der vel kunde være nogen Fornuft i,
at en Enke fortsatte sin Mands Handel, men „det var
efter mine Tanker bedre, at Datteren ikke afslog et
godt Parti, siden der dog er habile og skikkelige
Svende ved Lavet, om hun af en af dem blev tilbudt
Ægteskab, hvilket ikke fejler, jo sker, siden der paa
det Sted, hvor Næringen holdes, er et godt Eddike
bryggeri tillige og saaledes kan hjælpe paa Krammen“.
28.
April 1774 tilskrev Oldermanden det vestind.-
guineiske Rente- og Gen.-Toldkammer, der havde fore
spurgt, hvorfor Urtekræmmerne ikke forsynede sig hos
Grossererne med de Varer, der vare at faa hos disse,
men ofte søgte om Tilladelse til at indføre fra Ham
borg og Lybæk, at iblandt Lavets Medlemmer ere en
Del i saa slette Omstændigheder, at de hverken direkte
eller indirekte kunne forskrive Varer, „hvoraf naadigst
og gunstigst vil erfares, hvor mange uberettigede Per
soner, der Tid efter anden melde sig om Varer til slig
Handel, da de ere mange, som kalde sig Urtekræmmere
og dog hverken have lært Handelen eller ere Kræm
mere, ja Spækhøkere, som have Privilegier paa nogle
Slags Varer, nævne sig og for Urtekræmmere. Thi
var det at ønske, at Ingen uden virkelige Grosserere
og Urtekræmmere, som ere i Lavet, maatte indføre og
fortolde Urtekramvarer, hvorved en stor Del Uorden,
som meget trykker Urtekræmmerne, kunde hæmmes,