209 / 289
198
lavets Interessenter stedse liave handlet med Glasvarer,
hvortil Lavsartiklerne ogsaa give fuldkommen Anled
ning. Saa længe Norges Glasværker havde sine Vare
oplag her i Staden, har ogsaa Oplagsforvalteren stedse
afgivet saadanne Artikler deraf, som Urtekræmmerlavet
kunde forhandle, og der var ej heller i fordums Tid
noget Glasværk i Danmark. Nu er der allerede flere
saadanne Værker i Hertugdømmerne, og vil man antage,
at de norske Glasvarer anses som fremmede, saa blive
uden Tvivl ogsaa de i Hertugdømmerne senere anlagte
Glasværkers Varer at erkende som indenlandske“.
Da Lavet var Interessent i det foran nævnte Glas
værk F r i e de r i c h s f el de i Hytten Amt, søgte det om
at faa sine Rettigheder haandhævede og derunder
uindskrænket Frihed til Udsalg af alle Sorter Glas,
som hidtil, ikke alene fra denne Fabrik, men fra alle
andre i Hertugdømmerne. Det var vel ved Politirets-
dommene af 7. Juni 1823 og 8. Jan. 1825 bestemt, at
Lavets Handel var indskrænket til visse Slags, men
disse Domme vedkom kun enkelte Interessenter, og
Retten havde ikke kendt en Bevilling fra 25. Avg.
1727, hvorved det blev tilladt Hans Henrik Meer at
sælge alle Slags bøhmiske skaarne Glas uforment af
Urtekræmmerlavet.
1 Avgust 1825 indgav de 4 Handelslav i Forening
en Ansøgning til Kongen angaaende Avktioner, om at
det maatte forbydes ved saadanne at sælge Varer i
saadanne Partier, som ere Genstand for Detailhandel,
undtagen Rester af Boer, og at intet maa sælges, som
ikke tydelig er betegnet i Katalogerne. Hertil svarede
Kancelliet 11. Okt., at „det i den omhandlede Henseende
vil have sit Forblivende ved de gældende Anordninger“.
29 Okt. 1825 afgav Oldermanden en Erklæring
forat vise, hvorledes Hørkræmmerne, der ved Anordning
af 23. April 1817 havde faaet Tilladelse til at handle
med Hør- og Hampefrø, nu vilde gøre Indgreb i Urte
kræmmernes Handel ved at begære Ret til Handel med
andre Frøsorter, der behøvede« i Landbruget, saasom