211 / 289
2 0 0
forskaffe de arbejdsløse Mennesker i Stiftelsen paa
Ladegaarden noget hensigtsmæssigt Arbejde.
Samme Aar vedtog man i Anledning af Kongens
Jubelfest at oprette en Stiftelse, hvilket nærmere vil
blive omtalt senere.
Urtekræmmersvendene N. G. Nissen, T. Mørch, I.
H. Mygind og J. F. Prosch fremkom med et Forslag-
om Oprettelse af en H j æ l p e k a s s e f or t r æn g e n d e
Sv end e , hvilket ogsaa blev velvillig modtaget i Lavet,
der søgte kgl. Stadfæstelse, men Kancelliet svarede, at
da Kassen var frivillig, maatte Konfirmation anses for
ufornøden. 1836 udkom en trykt Beretning, udgivet af
Kassens Bud Hans Henrik Thomsen (nævnes ikke i
Erslews Forf. Lex.), hvoraf ses, at Kassen er stiftet
28. Avg. 1834 af N. O. Nissen, T. Mørch, I. H. Mygind
og I. F. Prosch. Det første Aar havde Kassen 110
Medlemmer.
Paa Lavsmødet 1835 fremkom en Besværing over,
at Lavsinteressenterne skulde bære Ligene af de for
rige Interessenter og af Enker, der nød Understøttelse
af Lavet, skønt disse ikke længer kunde anses for at
være Interessenter, da de havde maattet afgive deres
Borgerbreve samtidig med, at de nedlagde Forretningen.
Det blev dog vedtaget, at man skulde forholde sig som
hidtil.
Yed Reskript af 13. Avg. 1835 blev det forment
Urtekræmmerne at handle med Lys, andtagen for saa
vidt udenbys Lysestøbere overdrog dem saadanne til
Forhandling.
Yed en Politiretsdom af 17. Okt. 1835 blev det
afgjort, at Urtekræmmerne upaatalt af Apothekerne
maatte sælge Yitriololie, Cremortartari, Yiolrod og
Lakritssaft, hvorimod Handel med Sennesblade var
forbudt.
1836 vedtoges det at give Oldermanden, Skriveren
og Budet en fast Løn, saaledes at Indskrivningspengene
saavel af Svende og Drenge som af Interessenter til
faldt Lavskassen og Nytaarsgave til Skriveren og Budet