Previous Page  216 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 216 / 289 Next Page
Page Background

‘205

Foreningen tænke paa Midler til at hæmme navnlig den

Maade, hvorpaa Falbydelser udfærdigedes i Bladene.

Paa samme Møde valgtes til Formand R. C W.

Ottesen og til Bestyrere A. Schlichtkrall og F. Bentzen.

Ligeledes vedtoges det at udgive ugentlige Uddrag af

interessante Handelsberetninger.

Senere vedtog man at leje et Lokale, hvor Med­

lemmerne kunde komme sammen engang hver Uge.

og her skulde fremlægges Børsenhalle, Handelstidenden,

Toldbodlisten og Bestyrelsens nyeste Handelsberetning,

hvilken iøvrigt hver Tirsdag skulde omdeles trykt til

alle Medlemmer. Formanden havde forhørt sig, at der

hverken fra Politiets eller Magistratens Side var noget

til Hinder for Foreningens Tilværelse.

Foruden de ovenfor omtalte Sager behandledes i

Møderne Urtekræmmernes høje Ansættelse til Nærings­

skat, hvorom der blev indgivet Andragende til Magi­

straten og Kancelliet. Uer blev ogsaa af og til holdt

Foredrag, navnlig omtales med stor Tilfredsstillelse et

af Professor Johnstrup om Flydevægtens og Grade­

stokkens Anvendelse.

Foreningen vedvarede til ind i 1849. Foran dens

Forhandlingsprotokol har R. O. W. Ottesen skrevet:

Da denne Forening blev ophævet paa Grund af, at

den som saa mange andre Børn kom for tidlig til Ver­

den, skænkede den sin Kassebeholdning 100 Rdl. til

Urtekræmmerlavets Kasse. Da jeg næsten har konsig­

neret alt, hvad heri er fremstillet, og den indeholder

ikke uinteressante Momenter fra hin Periode, saa meget

mere som jeg arbejdede sammen med Mænd, der følte

Frihedens Morgenrøde opstaa, saa tillader jeg mig ifølge

Deres ærede Tilladelse at overrække Dem denne lille

Erindring som et ringe Bevis paa Hengivenhed, Tak­

nemmelighed og Højagtelse.

S. T.

Hr. R. Stensballe,

Form and for Urtekræmmerforeningen.