220 / 289
209
sælge Salt, og han ønskede, at Lavsbudet maatte faa
en Irettesættelse for sin Forsømmelse.
21. Juni 1852 søgte Bestyrelsen Finansministeriet
•om, at Kreditoplag paa The herefter maatte tillades paa
10—20
istedenfor 50
i det Varen kom i originale
Pakninger paa 1, 2, 6, 10 og 12 fø’s Daaser, og da
disse meget søgtes fra Sverig, Norge og Finland, vilde
endnu mere kunne afsættes, naar der kunde ske Af
skrivning af mindre Partier.
* Under 28. Nov. 1853 meddelte Magistraten Inden
rigsministeriets Skrivelse af 14. Nov. i Anledning af et
Andragende fra Lysestøberkorporationen, hvori det
paalægges at indskærpe de Paagældende for Fremtiden
nøje at iagttage Bestemmelserne i Beskr. af 13. Avg.
1835.
10.
Marts 1854 klagede Bestyrelsen til Indenrigs
ministeriet over „Foreningen for billige Livsfornøden
heder“, der drev Detailhandel og det fra Udsalg i Pile
stræde og Elsdjnsgade. Denne Forening optog Med
lemmer mod et Tilskud af 2 Bdl. engang for alle, og
udsolgte Urtekramvarer ikke til Indkøbspris, men med
en vilkaarlig Avance af 5—10pCt., paa enkelte Artikler
30—40 pCt. Med. en saadan Forening kunde Urte
kræmmerne ikke konkurrere, da de maatte svare Skatter
og Lavsgebyrer og have Udgifter til Butik og Folkehold,
medens en Forening var skattefri.
Paa Lavssamlingen 1855 vedtoges det at tillade
Stiftelsens Bestyrelse under særdeles Omstændigheder
som Dyrtid og streng Vinter at tilstaa Stiftelsens Be
boere en forhøjet Understøttelse.
23. Feb. 1856 indgav Bestyrelserne for de 5 Handels
lav et Andragende til Indenrigsministeriet i Anledning
af Lovforslaget om Næringsloven, om det maatte for
undes dem at gøre sig bekendte med dette, inden det
forelagdes Pigsdagen, og afgive Betænkning derover,
da de frygtede for, at den paatænkte Lov vilde med
føre em grænseløs Ulykke for de Næringsdrivende og
det almene Vel.
14