218 / 289
207
og Speditionsforretninger med Staden og Provinserne,
som de med saa megen Snille have vidst at tilvende sig
og som det ikke har været de største direkte Handels
pladser muligt at træde i Konkurrense med, hoved
sagelig paa Grund af Øresundstolden, som ogsaa den
nære Beliggenhed i Forening med de hurtige Kommuni
kationsmidler, hine Stæder ere i Besiddelse af. Hvor
væsentlig en Indflydelse saaledes denne Begunstigelse
tilligemed Oprettelsen af en fast Dampskibslinie imellem
de vigtigste i Forslaget nævnte Steder maa antages at
være, ligger klart for Dagen“. Da Sandberg havde
Avdiens hos Finansminister Grev Sponneck, ytrede
denne, at en Frihavn hellere burde oprettes af Private
end af S taten, men lovede ikke at tabe Sagen af
Syne.
23. Feb. 1849 ansøgte Bestyrelsen Finansminister
Grev Sponneck om Nedsættelse af Told paa Sukker,
Cikorie, Olie og Glasvarer, og i den Anledning havde
C. C. Tryde og A. Schlichtkrull Avdiens hos Ministeren,
hvorom de gave følgende Beretning: „Hans Højvel-
baarenhed modtog Andragendet meget forekommende
og indlod sig i en temmelig vidtløftig Underholdning
med os, hvori han tilsagde os, saa snart det var muligt,
at tage Sagen under Overvejelse, ligesom han erklærede
at have henliggende Bunker af Akter, der angik Om
arbejdningen af Toldtariffen, hvorved vort Andragende
da ogsaa vilde blive drøftet, og formente han, at
nævnte Omarbejdning vilde blive fremmet paa det hur
tigste og mulig endnu i dette Aar kunde forelægges
Rigsforsamlingen. Hans Excellence indrømmede os, at
de paaankede Toldsatser vare høje, ligesom han erklæ
rede ikke at være nogen Yen af Beskyttelsestoldsyste
met, men saa dog megen Vanskelighed og Betænkelig
hed ved at ophæve dette. Med Hensyn til raffinerede
Sukkere udtalte han, at Forholdet mellem Tolden paa
raa Sukkere og raffinerede ikke i noget Land var lavere
end her, ligesom at saavel Sukkerraffinaderierne som
ogsaa Grosserersocietetet vilde modsætte sig denne