208
Toldnedsættelse. Med
C ikorie
saa han den største
Vanskelighed for Nedsættelsen deri, at naar Tolden
' blev lavere, vilde let kunne ske Defraudation ved at
brændt Kaffe indførtes blandet med Kaffesurrogater, hvil
ket Toldopsynet ikke let vilde kunne paase, og at
Grunden til, at Tolden var ansat saa uforholdsmæssig
høj, netop maatte søges heri, da-man af Frygt herfor
havde fundet, at Tolden for alle brændte Kaffesurro
gater maatte sættes i Forhold som brændt Kaffe til
raa. Rigtigheden af de anførte Grunde, at Tolden paa
Olie og Glasvarer ligeledes var uforholdsmæssig, ind
rømmedes os ogsaa, uden at der dog om disse tvende
Artikler rejste sig nogen nærmere Diskussion“.
28. April 1849 indgav Urtekræmmer- og Hørkræm
merlavet i Forening en Indstilling til Indenrigsmini
steriet, der gik ud paa, „at det maa bevilges enhver
navnlig i Kjøbenhavn bosat berettiget Handlende,
uanset Forordningen af 24. Nov. 1790 i Kommission at
forhandle alle Landets Produkter i raa og forædlet Til
stand i saadanne Colliers og i saadanne Kvantiteter,
hvori de af vedkommende Producenter og Handlende
i Rigets forskellige Provinser fremsendes, naar bemeldte
Colliers og Kvantiteter ej ere under et hensigtsmæssigt
nærmere bestemt Minimum“.
Da Haandværkerforeningen i Juni 1849 tilstillede
Bestyrelsen et Udkast til en Taksigelsesadresse til
Kongen for Grundloven, sendtes Adressen tilbage, da
man ikke fandt Anledning til at lade den cirkulere
blandt Interessenterne i Lavet.
I November 1849 valgtes Urtekræmmer J. M. Søe-
gaard til Medlem af en Kommitte af Medlemmer af de
5 Handelslav til at overveje Næringsforholdene. Aaret
efter indgav denne Kommitte sin Betænkning til Inden
rigsministeriet.
1851 klagede Urtekræmmer Harald Bloch over, at
Interessenterne ikke i sin Tid vare bievne underrettede
om, at Urtekræmmerne ikke vare berettigede til at