80 / 289
71
for langsom at spise, saasom min Husbond var altid af
den Humør, at jeg skulde være alart og hurtig, hvor-
for jeg bad Pigen at give os andet Brød og Skorperne
at give os i 01 og Brød en anden Gang, hvorpaa hun
svarede, der var intet andet. Derpaa gik jeg ud i
Boden igen, da kaldte Sr. Hegelund mig ind, sigendes:
„Vilt Du ikke spise P isk?“ Jeg svarede: „Husbond,
jeg vilde vel spise Pisken, men det var de haarde
Skorper, dem jeg bød Pigen at bløde, at de kunde
spises en anden Gang“. Saa svarede Sr. Hegelund:
„Jeg skal bløde dig“, tog saa sin Krabask „og slog og
pryglede mig dygtig, sigende desuden: „Klæd dig af“
menendes at prygle mig nøgen. Da jeg svarede:
„Husbond, det kan jeg ikke“, pryglede han mig saa ud
fra sig og sagde, jeg skulde strax pakke mig paa Dø
ren, hvilket ikke første Gang er sket; jeg gik derpaa
bort“.
Efter Dresings Afgang fik Johan Walbohm, der
havde fungeret i hans Sted i nogen Tid, de fleste
Stemmer, men han bad sig fritaget, derimod valgte
Magistraten 27. Nov.
Ni c o l a i von Hi i t t e n (1730—33),
hvis Indsigelse1) Magistraten ikke vilde tage imod,
men han maatte strax gøre Ed og Haandstrækning.
Da han var Isenkræmmer, bleve begge Bisidderne
Urtekræmmere.
1. Dec. vedtog man „udi Kaadstuen at gøre lige
Udgift som ved hans Formands Tiltrædelse“, idet de
Tilstedeværende erklærede, „at ihvorvel Kompagniets
Kasse vel efter yderste Mulighed burde skaanes, vilde
det dog vel ikke paa sine Steder blive vel optaget, ej
heller Kompagniets Gavn ved disse Penge at spare
befordres, og allermindst nu, da Kompagniartiklernes
T) I d e n T id v a r d e t b le v e t S k ik a t v æ g r e s ig v e d a t ta g e
im o d
b o r g e r lig e B e s t illin g e r , s a a m a n g e m a a t te tv in g e s
d e r t il.