85 / 289
76
23. Nov. 1733 erklærede v. Hütten, at han nu
havde været Oldermand et Aar over Tiden og var des
uden bebyrdet med adskillige andre Byens Forretnin
ger, hvorfor han ønskede at fratræde til Nyaar.
P o v l M u n c h g a a r d Li u ng e (1734—44).
19.
Jan. 1734 indgik nogle Lavsbrødre med en
Forestilling til Magistraten om det uklare i Lavsartik
lerne, hvis Mening dog antoges at have været, at en
Urtekræmmer skulde blive ved sin Handel, en Isen
kræmmer ved sin, men en Sukkerbager, der umulig alene
kunde leve af Sukkerbageriet og til sin Brug uom
gængelig behøvede Urtekram, tillige maatte være
Urtekræmmer. Dette Andragende skede i Anledning
af, at en Person, der havde udlært og taget Borger
skab som Urtekræmmer, nu vilde bruge Sukkerbageri.
1734 søgte Christian Wolfram, der for nogle Aar
siden havde taget Borgerskab som Grosserer, Kongen
om at sælge Urtekram inden tillukkede Døre. Han
anbefaler sig paa følgende Maade: „Saa lidet som
Sønnen skal bære sin Faders Misgærning, saa lidet kan
og Sønnen berømme sig af sin Faders Ærlighed og
Troskab eller Ærlighed. Men, allernaadigste Konge,
Døden lærer mig af daglige Testamenter at optegne
min Fader sal. Gotfried Wolframs Bedrifter, som har
tjent udi højlovlig og salig Ihukommelse salig Dron
ning Charlotte Amalies Liberi udi 8 Aar og derfra ved
allernaadigste Bestalling blev Kunstdrejer Anno 1691
og siden erhvervet kgl. allern. Konfirmation af sal. og
højl. Kong Frederik IV Anno 1699, den 23. Dec., som
kontinuerede til Anno 1716, da bemeldte min sal. Fader
ved Døden afgik, og jeg selv uværdig tjent Overkammer
herre Pless udi 14 Aar, og nu jeg ikke véd andet at
ernære mig med end den Smule Handel, jeg nu paa
6 Aars Tid har lagt mig efter udenlands“.
Oldermanden mener, at det er bedst, han bliver
ved Groshandelen, da man ellers maatte falde paa, at
han har taget dette Borgerskab forat faa Anledning til