91 / 289
82
10000 Dusin, som Kjøbenhavn alene brugte aarlig.
Endelig maatte Naalemagerne forpligte sig til ikke at
sælge deres Varer uden til Kræmmerne, som kunde
bestille bos dem Tid efter anden, ligesom de kunde
afsætte, „thi for nærværende Tid og altid tilforn have
jo Naalemagerne tvært imod Kompagniets Privilegier
holdt Omløbere, som paa Stadens Hjørner og Stræder
udraabe deres Naale, og fordi det er slet Gods, lige
som de Hægter og Maller de forarbejde, vil og kan
fast Ingen købe det, saa at det var at ønske, de gode
Mænd lagde Vind paa godeVarer, at Kræmmerne dem
igen kunde forhandle, saa bleve de gærne Varerne
kvit uden at søge derom“.
3.
Avg. 1737 sluttede Lavet Kontrakt med Povl
Badstuber, der forpligtede sig til fra sin Messingfabrik
ikke at sælge under 50 Pd. til nogen udenfor Lavet og
sætte en viss Taxt for Pundet af sine Varer, nemlig
Kedler, Bækkener, blank og sort Latun, blank og sort
Messingtraad.
Da Land- Økon.- og Komm. Kollegiet 1738 ind
hentede Magistratens Erklæring, om det vilde være
fordelagtigt til Fordel for Sæbesyderierne at forbyde
Indførsel af grøn Sæbe, svarede Lavet, at det handlede
lidet eller intet med grøn Sæbe, uagtet det var beretti
get dertil, fordi denne Handel blev dreven af Kælder-
mænd, Spækhøkere og deslige uberettigede Personer;
Lavet vilde altsaa ikke blive forurettet ved et Ind
førselsforbud.
14. Juli 1738 tilskrev to Lavsbrødre Oldermanden
saaledes:
Ædle Hr. Oldermand Sr. Povl M. Liunge!
Da det er at beklage, at den Misbrug hos os er
indløben, at enhver af os sælger om Sabbaten eller
Søndag, hvilket enhver Kristen vel ved, er syndigt
imod Guds Bud og stridigt imod Kongens Lov og For
ordning, desforuden maa stedse være frygtendes for
Politibetjentene; Prøver deraf have vi underskrevne