90 / 289
8 1
hvilken Dom Lavet besluttede at appellere til Højesteret
og antage som en fælles Sag, men ikke som en Sag, der
alene angik Isenkræmmerne. Lavet tabte Sagen, de
forefundne Blikvarer konfiskeredes og enhver, hos hvem
de vare bievne fundne, idømtes 20 Rdl ’s Bøde, hvor
for Oldermanden 30. April 1738 advarede mod i Frem
tiden at drive denne Handel, da Lavets Kasse ikke
mere kunde udrede Udgifter til saadanne Processer.
I Anledning af en Sag mod en Kone, der havde
omløbet med Rosiner og Korender, som hun havde
købt hos Kaptejn Sylovs Enke i Skvaldergaarden, frem
kom Lavsskriveren Prokurator Søren Balling 7. Marts
1737 i Politiretten med det Spørgsmaal, hvorledes han
skulde forholde sig, idet det ikke var muligt at faa
Fuskere idømte Mulkter i Henhold til Privilegierne-
Politiretten kunde nemlig ikke idømme Bøder paa mere
end 2 Rdl (4 Lod Sølv) og henviste derfor alle slige
Sager til Politi- og Kommercekollegiet, men Omkost
ningerne ved en saadan Stevning var omtrent 16 Rdl.,
medens Bøden ikke kunde blive over 6—8 Rdl., saa
Lavet havde Tab, hvordan det end gik.
Da en forhenværende Underofficer søgte Kongen
om Bevilling til at være Sukkerbager, erklærede Older
manden 26. Juni 1737, at skønt Forordningen af 10.
Marts 1725 strengelig forbyder Militære at handle, om
løbe eller i mindste Maade befatte sig med Handel og
Købmandskab, er det dog ubestrideligt, at mange løse
og ledige Kvindfolk ernære sig ved at omløbe i Vin-
og Værtshuse med Sukkerbrød, Makroner, Pleskener og
deslige, „ved hvilken Lejlighed, som Fuskere, der holde
dem, give dem i Hænde, ofte baade Gud og Mennesker
forarges“.
Da Naalemagerne samme Aar beklagede sig over,
at Lavets Medlemmer ikke købte af dem, svarede
Oldermanden 10. Juli, at deres Varer ikke vare gode,
ej heller ordentlig sorterede, de havde ej heller til
strækkeligt Forraad, hvortil vilde være fornødent
100000 Dusin, og kunde næppe forbinde sig til at levere
6