fundet, i det vi nogle Gange have maattet betalt Hellig
dags Brøde, altsaa ville vi tjenstlig referere os til det,
som vi mundtlig tilforn have talt med Ham om, og
bede, Han dog paa bedste Maade vilde se derhen, at
Kompagniet blev enigt om denne vigtige Post, at slige
Misbrug om Søndagen kunde blive afskaffede, thi naar
Folk blev det bevidst, at de Intet kunde faa om Søn
dagen, saa købte de nok tilforn, som i vores Tanker
ikke kunde være os stor Præjudice, vil ikke melde om
vores Folk, at i den Sted de skulde gaa i Kirken at
høre Guds Ord, de da maa blive hjemme at sælge
lidet, som iblandt gaar lige op til Bøderne, altsaa ind
stille vi denne vores Begæring til Hr. Oldermand, om
bedendes, Han vil tage den i retsindig Betragtning og
Overvejelse, om det ikke er billigt i sig selv, og ville
haabe, at ingen Lavsbroder finder sig vægerlig herudi,
saasom det er dog til Guds Ære og vores egen Hytte,
naar det bliver dem forestillet paa vores Side; naar
Kompagniet bliver enigt derom, skal det ikke fattes.
Der vi med al Respekt leve ædle Hr. Oldermands
tjenstskyldige Tjenere
N. Titchen. J. Simonsen.
10.
Jan. 1739 søgte Lavet, der nu kun solgte for
45700 Rdl. Sukker aarlig, for at drage denne Handel til
sig, om det maatte blive forbudt de to Sukkerhuse at sælge
Sukker og Sirop under 100 Pd. ad Gangen og at
Lavsbrødrene fik 10 pCt. Rabat for kontant Betaling
foruden den sædvanlige Afgang paa Topsukker. Derved
vilde Fuskeriet undgaas og Raffinaderierne vinde ved
at undgaa det Tab, som Udsalg i Smaavægt medfører,
og ved at kunne undvære Sukkerhuset ved Stranden,
i det man da kunde købe umiddelbart paa Raffinade
rierne , hvor saa godt som Alt vilde blive købt af
Kræmmerne. Herpaa gik Land-Økon. og Kommerce-
kollegiet ind i Juni samme Aar.