87 / 289
78
31.
Marts 1735 ansøgte man paany om Stadfæstelse
og Fornyelse af Lavs artiklerne, men der svaredes i
Kancelliet, at der ikke behøvedes Stadfæstelse, hvorfor
Oldermanden igen maatte gøre opmærksom paa det
ældre Andragende om Forandring i visse Henseender.
Da Justitsraad Wulf og Interessenter søgte Mono
pol for deres Krapfabrik, gjorde Lavet opmærksom paa,
at man kunde faa de forskellige Slags Krap meget
gulligere fra Udlandet.
I Anledning af Forordningen om Sabbatens Hellig
holdelse af 12. Marts 1735 indgav Lavet en Ansøgning,
hvori det priser Forordningen, idet man nu kunde søge
Kirken i rette Tid, imedenk man hidtil ofte var nødt
til at blive hjemme fra Højmesse, da Folk vare komne
i Vane med at forsyne sig med Varer Søndag Morgen.
Imidlertid havde man allerede følt Misbrug i flere Hen
seender. „Det ene rejser sig af en utidig Begærlighed
og det andet kan agtes for en høj Nødvendighed. En
utidig og vores Lov højst præjudicerlig Begærlighed er
det, at ligesom de i Lavet værende Kræmmere ere for
pligtede at holde deres Boder lukkede fra den før hver
Søn- og Helligdag værende Søgnedags Aften indtil
Søn- og Helligdags Aften Kl. 4 slet, da Aftensang er
ude, og i værende Tid ej at sælge det allermindste, saa
betjene sig Uberettigede og Fuskere, som i Mængde
handle med vores Kram, denne for dem belejlige og os
forbudne Tid at sælge inden lukkede Døre til Alle og
Enhver, som det begærendes vorder, og derved ikke
alene berøve os vores Brød og Næring, men endog til
vende sig den Søgning og Fordel samt kontante Ind
komster, vi paa andre Tider burde nyde til Handelens
Fortsættelse og vores Velfærd med Hustru, Børn og
Tyendes Konservation, thi det er aldeles rimeligt og
mere end begribeligt nok, at disse Forordnings Over
trædere, som de ere Fuskere, den største Del er ingen
Borger, og følgelig hverken svare Kongen eller Staden,
vide og føle med os ingen Byrde, Skat eller Udgift og
derfor alene have sig selv at forsørge, kan paa alle