Previous Page  84 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 84 / 289 Next Page
Page Background

75

Privilegierne af 1693, thi Hørkræmmernes Privilegier af

1722 give disse Eneret til denne Handel.

Sagen endte med, at Urtekræmmerne forpligtede sig

til at ophøre med Salthandelen, imod at Hørkræmmerne

lode Sagen falde.

I Jan. 1733 indgav man derefter et Andragende til

Kongen forat forestille, hvor vigtigt det var, at Urte­

kræmmerne handlede med Salt. „Det er den fattige

Borger og gemene Almue, Civil- og Militær-Etaten,

Daglønnere og Andre, som nu i Mængde ved Byg­

ninger og andet Arbejde befindes, umuligt, for ikke at

hindre eller sinke sig fra deres Arbejde, at gøre noget

Køb førend Aftenen og Daglønnen er fortjent; da er

Saltet at faa i vore Boder endog for halve Skillinger,

istedenfor at Hørkræmmerne holde deres Boder lukkede,

tør derudi, for Ildsvaade at forekomme, ej aabne ved

Lys, og desuden sælge de ikke konform med de fattiges

Vilkaar og Formue udi smaat og lidet. Dernæst bo

Hørkræmmerne enten under Børsen eller oppe ad Tor­

vene i Byen og tvært imod deres Majestæts Søfolk

saa vel som de Fleste af Soldatesqven tilligemed den

fattige Borger udi Nyboder, Kristianshavn og omlig­

gende Gader og Stræder, der vores Boder dog ere og

befindes, at den Fattige saaledes uden at gaa hele Byen

igennem ved os med Salt kunde blive betjent, og

endelig falholdes i Hørkræmmernes Boder intet til

Føde uden denne ene Species, da det dog er os aller-

naadigst bevilget at handle med alle andre Sorter, til

Livets Ophold behøves, og derfor uomgængelig fornø­

dent Salt tillige hos os maatte være at faa“. Desuden

vilde Major Fursmans Saltraffinaderi lide stort Tab, og

Folk vilde søge de Urtekræmmere, der boede nærmest

ved Hørkræmmerne, hvorved en stor Del vilde blive

ruinerede. Lavet bad sluttelig om Stadfæstelse paa

sine Privilegier.

Det viste sig ogsaa, at alle Urtekræmmerne til­

sammen solgte omtrent 450 Tdr. Salt aarlig.