163 / 450
K i r k e n udenfor Nørreport
139
mentik med løbske Sving i Snirklerne er ejendommelig for Bruskbarokken midt
i 1600-Tallet* Stenen er just forarbejdet i det Aar, da Kong Christian 4* døde*
Kunde man dog bare om kun et Øjeblik faa Lov at se sig om i Stuen hos den
fornemme Borger, som har ejet denne fine Sandstenskamin* Hvor vilde man be
undre de brogetmalte Vægge, det figursmykte Stukloft, de udskaarne Møbler,
det graverede Sølvtøj, de vævede Puder og de broderede Tæpper* Hvor kunde
Indmuret i »Politiken«sGaard.
det være fornøjeligt at indprente sig de morsomme Billeder og Ordsprog, som
stod malet paa Vinvernes matgrønne Glas, hvis sindrige Sprossemønster mange
delte den slørede Udsigt til Vesterports røde Trappemur og Voldens gule Ler
skrænter* — Men det lader sig jo ikke opleve* —
I Dag staar vagtsomme Udkigsmænd i det høje Hjørnevindu og rapporterer
støt vor slingrende Klodes Kurs og Knob*
KIRKEN UDENFOR NØRREPORT
T Aaret 1546 rasede Pesten med særlig Voldsomhed i København* For at faa
X Plads til de mange Døde indtog man et Stykke Jord, som var beliggende paa
Østsiden af Vejen fra Nørreport ud til Søerne* En halv Snes Aar efter laa Begra
velsespladsen øde og forfalden hen, men en Dag kom Kongen paa sin Vej ud fra
Byen her forbi og blev opbragt over den upassende Tilstand, hvori alt en aa*
Værgen Lavrids Madsen Bøssestøber fik en alvorlig Paamindelse om at faa Ste et
bragt i Orden, og i de følgende otte Aar synes Forholdene at have været ti re s
stillende*
Da tog Pesten fat igen, og de mange Begravelser i stor Skyndsomhe un er
vanskelige Kaar bragte atter Kirkegaarden i elendig Tilstand* Lavrids Madsen,
som samvittighedsfuldt havde holdt Orden siden Kongens første Ordre, fortæller
selv, hvor slet det stod til: