164 / 450
140
Vor gamle Hovedstad
»Saa var der en Graver med Navn Steffen og var Taarnvægter i Vor Frue Taarn,
hvilken der grov ned udi de Grave, som friske Lig laa udi, saa var forskrefne
Steffen uskikkelig og slog Laagen op af Kisterne og hug en Hakke udi de døde
Menneskers Kroppe og bad dem staa op udi tusend Djævles Navn og sagde: I
have længe nok ligget her««
Nu skred Borgmester og Raad ind, men de Mænd, som det herefter blev over-
GravstenfraKirkegaardenudenfor Nørreport fundneNansensgade 84.
draget at holde Øje med Kirkegaarden, synes at have taget deres Forpligtelser
noget let« Lavrids Madsen gik saa selv derud og saa til og iagttog at:
»Graverne ikke grove Liggravene dybe nok, saa gik jeg til min naadigste Kön
ning paa Slottet« Saa gav Hans Højmægtighed mig et Maal, hvor dyb hver Grav
skulde være, saa lod jeg gøre 4 Maal efter det Maal, som kgl« Maj. overantvordede
mig tilforn 1558 og lod dem siden brænde med Stadens Mærke, at de skulde
altid have dem til rede, paa det at Gravene kunde blive dybe nok« Saa blev dem
antvordet forskrevne Maal af Kjøbenhavns Raadhus, baade dem paa den ny Kirke-
gaard og Klokkerne her i Byen, hvilket Klokkerne agtede intet, men mente, at
det havde intet paa sig.«
Efterhaanden blev Pladsen for lille til de stadige Begravelser; det lykkedes at
erhverve nogle private Haver til Udvidelse, og hele Arealet blev derefter indheg
net. Det kunde være meget ubehageligt at opholde sig derude, naar det faldt
ind med »Slapsne og Regn«, derfor blev det fra Værgens Side foreslaaet at opføre
et Skur, hvori Folk kunde finde Værn mod Vejret« Den smukke Tanke fandt
imidlertid saa vel Modtagelse, at Byens tre Sognekirker besluttede i Fællesskab
at opføre et Kapel, og dette stod da færdigt allerede i 1566. Alle tre Sognekirker