Previous Page  168 / 450 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 450 Next Page
Page Background

i 44

Vor gamle Hovedstad

være paa sin Plads, inden vi forlader det middelalderlige København, at give et

hastigt Rids af Byens Udseende og Liv i hine fjærne Tider.

Fra den gamle Kongevej naaede den Rejsende gennem Vesterport ind i Vester­

gade, der dengang som nu var Gæstgiveriernes Gade. Dog har der ogsaa ligget

Gæstgiverier eller Herberger paa Gammeltorv, Amagertorv, Østergade og nede

ved Stranden. Vestergade er, som tidligere sagt, en af Byens ældste Gader, om

ikke den ældste — det gamle Københavns Algade. Herbergerne skulde have

01

,

Mad og Foder til Salg samt Plads til saa mange Heste, som Fogden og Raadet

maatte fastsætte. Naar lige undtages »Hugitzen« maatte ingen uden Herbergerne

handle med Foderstoffer. Ordet »Hugitsen« forekommer endnu helt ind i Frede­

rik den sdens Tid under Formerne »Hugget^er,« »Huggitzer« og »Huggerske«, det

senere Høkere, d. v. s. Folk, der handlede med Fødevarer i parteret Stand.

Selvfølgelig var Levemaaden i mangt og meget, saavel hvad Fødemidlerne som

Tilberedningen angaar, vidt forskellig fra vore Dages. Kød, Flæsk, Fisk og lig­

nende almindelige Næringsmidler var naturligvis dengang som nu dagligdags

Spiser; men gaar vi Datidens Retter nøjere igennem, finder vi iblandt disse Lække­

rier, vi slet ikke mere kender, som for Eksempel Marsvineflæsk og Sælhundespæk;

Retter, der lyder helt grønlandske i vore Øren. Af Drikkevarer havde man det

billige danske Porsøl, saa kaldet fordi man i Mangel af Humle satte Pors paa Øllet,

hvorved det fik en bedsk og ilde Smag, samt det finere og stærkere tyske

01

, der

indførtes fra forskellige Egne i Tyskland og under forskellige Navne. Offentlig

Udskænkning af

01

fandt Sted i særlige Ølboder, hvor »Ølkoner« forestod Ud­

skænkningen imod at erlægge en aarlig Afgift til Staden. Disse Ølboder vare som

Regel berygtede Steder, hvorfor ogsaa Ordsproget hos Peder Laale siger: »Altid

opstaar Kiv i Ølkonens Hus«.

Gik det finere til, drak man Vin. De almindeligste Sorter var Rhinskvin, Rom-

menie af Romania, vistnok en Fællesbetegnelse for spanske Vine, Malmersi (Mal-

vasier) fra Napoli di Malvasia paa Morea. Vinen fra Poitou kaldtes for Poytto;

den har næppe været af al for fin Kvalitet, thi herfra stammer rimeligvis Ordet

»Pøjt«. Saavel paa

01

som paa Vin hvilede der forskellige Afgifter, deriblandt Sisen

(sen. Accise). Ingen Vintapper maatte saaledes aftappe sin Vin, før den var besig-

tiget af Fogden, Borgmestre og Raadmænd, og disse havde faaet deres Sise derfor.

Ligeledes maatte intet

01

udskænkes, før de samme Embedsmænd havde smagt

paa det og bestemt dets Udsalgspris samt erholdt Sisen.

Det var ikke ringe Kvanta Mad og navnlig Drikkevarer, man saavel til daglig

som naturligvis især ved festlige Lejligheder formaaede at sætte til Livs. Povl