174 / 450
I 5°
Vor gamle Hovedstad
Peder Plade hentyder her til den Tid, hvor Rosengaarden var et af Øvrigheden
tilladt Opholdssted for utugtige Kvinder, Ogsaa Rakkeren havde sin Bolig her,
saa man kan jo ikke paastaa, at det blomstrende Navn stod særligt godt til Stedets
daarlige Ry,
Inden vi forlader denne Del af Byen, skal lige endnu kun omtales Byens Ende,
som laa i »Strædet der løber til Rosengaarden«, vistnok paa den
Grund, hvor nu Regensens nordre Fløj ligger. Da der henimod
Middelalderens Slutning var ihvertfald nogen Bebyggelse saavel
Øst som Nord for dette Punkt, har vi altsaa her en Mindelse
om en endnu langt ældre Tid, Landemærket, der netop støder
ud her, og som løb tværs igennem det ubebyggede Rosengaarden,
betegner med sit Navn altsaa ikke, at her hørte Bebyggelsen op,
men kun, at denne Gade løb ud til Landemærket: Byens Ende,
Af andre Gader, der gik ud fra »Strædet der løber til Rosen
gaarden« skal kun nævnes Kannikestræde, hvor Kannikerne havde
deres Boliger, og hvor Degnegaarden allerede i det 13de Aarh,
har ligget. Fiolstræde betegnes i 1496 som »det lille Stræde, som
løber fra Herr Kantors Port«; en lang Betegnelse; men af den
Slags findes mange i det ældste København,
Vi gaar nu tilbage til vort Udgangspunkt: Gammeltorv, Vi har
talt om Klædeboderne og deres Fortsættelse Skindergade, hvor
Skinderne, d ,v ,s . Garverne havde deres Boder, Gaden hed dog
kun saaledes hen til nuv, Jorcks Passage, Resten op til Kødman-
gergade hed Graabrødrestræde, Mod Nord var Saltbodernes Fortsættelse Nørre
gade, der løb ud til Volden ved Nørreport, Fra omtrent Midten af Vommebad
stuestræde stak en lille Gade af i sydlig Retning, Den hed Smedegade, og for
Enden af Gaden stak Store Skt, Klemensstræde af imod Øst hen til Gammeltorv,
Smedegade fortsattes af Kattesund, der løb ned til Søndergade, Fra Vestergade
løb Lars Bjørnsens Stræde ud til Skt, Pederstræde og krydsede paa sin Vej Gamle
Raadhusstræde (nuv. Studiestræde), saa kaldet, fordi gamle Byens Raadhus laa
der (nuv, Bispegaard),
Hermed er vor hastige Rundgang i det middelalderlige København endt. Tal
rige Enkeltheder, Byens Liv og Udseende har vi desværre her maattet forbigaa;
men forhaabentlig har Læseren dog faaet et lille Indblik i Byens saavel ydre som
indre Forhold i hine Tider, Tilbage staar endnu kun at aflægge et lille Besøg
i Havnen; den Havn, Byen skylder saavel sit Navn som sin Trivsel.
Skt. Anna.