VorGamleHovedstad

København fra

Middelalderens Slutning t i l

155

den Hånste Orlogsflaade. Der havde tilforn været Skibsbyggerier i flere af de

danske Søhavne, men Hovedværftet kom nu til at ligge i København. Ikke alene

havde Kongen megen Interesse for Orlogsflaaden; men han besad ogsaa stor Ind

sigt i Skibsbygningskunsten, og lignede altsaa paa dette Omraade Søkongen, Chri

stian den 4de.

Aldrig saa snart var Kongen i I5t3 (20. Febr.) død under et Ophold 1 Aal

borg, før den udvalgte Konge skrev til Lensmanden Esge Bilde og bad denne at

holde Københavns Slot til hans Haand. Fjorten Dage efter var Kongen naaet til

Odense med sin Faders Lig, og herfra fik Lensmanden en ny Paamindelse om at

forvare Slottet fast, indtil Kongen selv kom til Byen. Allerede i Horsens havde

Kongen skrevet til Borgmestrene, Raadet og Menigheden i København, hvori han

opfordrede dem til Troskab. Den 31te Marts var Kongen i Byen. Aarsagen til

hans Hast og hans Skrivelser var den, at nogle Medlemmer af Rigsraadet forsøgte

paa at faa Hertug Frederik valgt til Konge. Da nu Kongen endelig sad paa Slottet

og beherskede dette og omkring sig havde en tro Borgerstand, følte han sig t u l -

kommen tryg og afventede roligt Begivenhedernes Gang. Ved Skt. Hansdags Ti

samledes Rigsraadet med Følge her i København, ialt 140 Personer, og den Pragt,

hvormed de optraadte, vakte megen Opsigt. Efter lange og trange Forhandlinger

med en Masse Rivninger blev endelig Kongen valgt, og Haandfæstmngen un er-

skrevet♦

•

Den u t e Juni 1514 fandt Kroningen Sted i Frue Kirke, der i den Anledning

var blevet prydet med det høje, prægtige Spir. Aaret

efter v a r

København a

Vidne til en stor Fest: Kongens Bryllup med Prinsesse Elisabeth af Nederlan-

dene, Søster til Kejser Karl V. Den 9de August gik Prinsessen 1 an ve

øre paa Strandvejen, hvor der den Gang laa et konge lgt °b °g r° ®*

Regnvejr var dog det halve København vandret den ange ej eru

Vidne il Modtagelsen. Brylluppet stod paa Københavns Slot med UdfoHelse

af hele Datidens Fest og Pragt; Ridderlege paa Gammeltorv, Dans paa Raad-

" T i i i d ,„

havde vidcgaaende P toe r « » «

aternes Handelsmagt og faa oprettet en selvstændig, ans

an e

kunde

bejdede han paa at hæve Københavns HandelsforhoM saaledes, at

Byen kunde

sikre sig hele Handelen paa Østersøen og efterhaanden

Lübeck tidligere havde indtaget. Til den Hensigt tilskrev han f - k . «

ske, engelske, skotske og russiske Købmænd og opfordrede dem til at nedsæt

sig i København under Lofter om store Privilegier. Selv indskød Kongen flere