156
Vor gamle Hovedstad
hundrede tusinde Gylden i forskellige Handelsforetagender* Samtidig flyttede
han Toldstedet fra Helsingør til København og overdrog Forvaltningen af dette
til Sigbrit, hans Frille Dyvekes kloge Moder*
Da Kongen i 1520 havde faaet Stockholm i sin Magt, følte han sig stærk nok
til at begynde et nyt stort Foretagende, den danske Handel til Gavn og Hjælp*
Umiddelbart efter Blodbadet traadte paa Kongens Foranstaltning Udsendinge fra
danske Købmænd sammen med Magistraten i Stockholm for at danne et Handels
selskab med Hanseforbundet som Forbillede* Der skulde være fire Stabelpladser,
København, Stockholm, et i Nederlandene og et i Finland* Mellem disse fire
Stabelpladser skulde finde en indbyrdes Udveksling af Varer Sted* Dette Handels
kompagni, der kunde have faaet den allerstørste Betydning for København, kom
imidlertid aldrig rigtig i Gang, thi snart efter paafulgte den svenske Opstand, som
ødelagde ethvert fredeligt Samarbejde med Sverige*
I Aaret 1517 døde Dyveke pludselig og under mistænkelige Omstændigheder*
Det hed sig, at Slottets Befalingsmand havde forgivet hende med giftige Kirse
bær, som han havde sendt hende* Dette kom Kongen for Øre, og under en Hof
fest paa Slottet fik han af den noget tildrukne Peder Oxe en skæmtefuld Til—
staaelse om, at han havde vist Tilbøjelighed for Dyveke* Dette var nok for Kongen*
Han lod Torben Oxe kaste i Blaataarn og anklagede ham for Rigsraadet* Dette
frikendte imidlertid Torben Oxe; dels var Anklagen for svag, dels drejede det sig
jo kun om en Frille* Herover blev Kongen saa forbitret, at han stik imod Lov
og Ret indkaldte nogle Bønder fra det nærliggende Soelbjerg, og lod dem danne
en Ret* I den Kendelse, de afsagde, findes de berømte Ord: Vi dømme ham ikke,
men hans Gerninger dømme ham*
Kongen havde hermed opnaaet, hvad han vilde, og den 20de Nov*, da Byen
var fuld af adelige og gejstlige Standspersoner i Anledning af en indkaldt Herre-
dag, blev Torben Oxe henrettet paa Set* Gertruds Kirkegaard (nuv* Hauserplads),
hvilket vakte yderligere Bitterhed iblandt de Adelige, der i Forvejen var fortørnet
over, at Kongen havde ladet en Adelsmand blive dømt af Bønder*
I 1519 var Byen fyldt med udenlandske Lejetropper, især Skotter og Tyskere,
der skulde anvendes i den forestaaende Krig imod Sverige* Det kom snart til
Uvenskab imellem Lejetropperne, og en Dag overfaldt Tyskerne Skotterne* Skot
terne satte sig til Modværge, og nu gik det paa Livet løs; men Tyskerne var for
stærke, og de fleste Skotter blev dræbt paa aaben Gade* Da Kongen hørte dette,
steg han selv til Hest for at skille Urostifterne ad* Paa Amagertorv søgte en Skotte,
der var forfulgt af en Tysker, Tilflugt under Kongens Hest; men Tyskeren brød