VorGamleHovedstad

R e f o rma t i o n s aa r hund r e d e t

161

REFORMATIONSAARHUNDREDET

Af ARTHUR G. HASSØ

e t

er ret naturligt, at Frederik I maatte nære Mistillid til Københavns Bor

gere, og at han derfor søgte at forøge Slottets Styrke* Bedre var det dog at

vinde Befolkningen ved at se gennem Fingre med de oprørske Tendenser, der viste

sig, og ved at tildele By og Borgere forskellige Fordele* Allerede i September 1524

afgjorde Kongen en Tvist mellem Gejstlighed og Borgerskab i sidstnævntes Fa

vør; Striden drejede sig om Ejendomsretten til de Bygninger, som Borgerne havde

opført paa Grunde, de havde fæstet af Gejstligheden, og ved Forliget blev Livs

fæstet ændret til Arvefæste; til Gengæld maatte Borgerne i Fæstebrevene for

pligte sig til af yderste Magt at »afværge og modstaa Luthers Kætteri og Vild

farelse«, et Vidnesbyrd om, at der endnu kun var ringe Sympati i København

for den nye Lære* Samme Maaned overdrog Kongen Rosbæk Mølle, ved Rør

søens Udløb i Stranden, til København til Hjælp til Befæstningen, og i August

1525 afstod han sin Part af Serridslev Mark til Staden, som Aaret efter ogsaa fik

Vandmøllen, der laa paa den Plads, som nu hedder Vandkunsten* Endelig gav

Frederik I i November 1526 de menige Borgere Lov til selv at vælge deres 4

Borgmestre; København havde saaledes den frieste Byforfatning, som overho

vedet var set; men de demokratiske Strømninger fik herved en Indflydelse, som

Kongen næppe havde tænkt sig* En anden Udvidelse af det kommunale Selv

styre fik Byen i 1527 ved Indførelsen af Akcise paa

og Vin; idet det menige

Borgerskab efter fire Aars Forløb skulde have Lov til selv at bestemme, om det

vilde beholde denne indirekte Skat eller have genindført den direkte, Byskatten*

Det lykkedes Kongen ved disse Midler og ved fuld Tilgivelse til Kristian II s

Tilhængere at vinde Stemningen i Byen for sig; men stadig truede den for revne

Konge med Angreb, og Frederik I maatte befale Staden at forbedre Befæstnin

gen bl* a* ved at opføre en Vold omkring Byen indenfoi Bymuren* ^

I Aaret 1526 begyndte den lutherske Lære at faa nogen Fremgang 1 ® en

havn, og det var antagelig paa denne Tid, at evangelisk Prædiken atter ørtes

fra Stadens Sognekirker og denne Gang paa Modersmaalet* an syn

Optræden af Lægprædikanter paa offentlige Steder og Borgernes 111 yr es rø

telse af den nye Lære gjort Byen modtagelig for Lutherdommen, og en aavir

ning fra Malmø, der allerede var omvendt til den nye Lære, har vel ogsaa gjort

sig gældende; men det var dog først efter, at Frederik I i August 1529 av e

det Hans Tavsen til Sognepræst ved Nikolaj Kirke, at Bevægelsen tog Fart* Sam-

Vor gamle Hovedstad.