192 / 450
R e f or ma t i o n s a a r hund r e d e t
malede han det hemmeligt i sit Hus eller aad det helt. Der var ejheller mere Kød at
faa, saa at de maatte slagte Katte og Hunde, hvis Kød af en langvarig Hunger var
saa tørt og kraftesløst, at der var ingen Smag og kun liden Føde i det; og hvor saa-
dan Mad blev tillavet, stod de Folk Fare, naar de skulde nyde det, efterdi Krigs
folket beskyldte dem, at de havde anden Slags Spise i Behold, men satte sig til Bords
ved saadanne Retter af lutter Bedrageri. Nogle gik ind i rige Folks Huse for at søge
om Føde, og endskønt de ikke fandt noget, lod de det dog ikke blive derved, men
beskyldte dem for at have noget i hemmelige Kroge og truede dem med Døden,
hvis de ikke kom frem dermed, og mange vilde gerne dø paa den Maade, men
beholdt dog Livet. Mange plukkede Urter i Haverne i Byen eller paa Voldene,
hvilke de bagte eller spiste raa, naar de for Sultens Skyld ikke kunde vente, til de
blev kogt; og intet var saa urent og modbydeligt, at de jo spiste det, naar det kun
kunde tygges og nedsynkes. Mange faldt i Afmagt om paa Gaderne, medens de
gik omkring for at opsøge saadan elendig Føde. Mange, som ikke havde Kræfter
til at gaa ud, døde i deres Senge. En Del, der frygtede for ikke at blive begravet,
hvis de døde hjemme, begav sig ud paa Gaderne eller omkring ved Voldene,
indtil de blev saa afmægtige, at de døde. Andre, som ikke kunde staa paa Benene,
krøb paa Hænder og Fødder til Kirkegaarden for at ende Livet der og komme
i Jorden med andre, som kunde blive baaret dertil. Frugtsommelige Kvinder op
gav Aanden i deres Mænds Arme; Børnene skreg til Forældrene, naar disse vilde
spise, saa de maatte tage Maden ud af deres egen Mund og give dem; spæde
Børn laa og døde i Vuggen, fordi Mødrene ingen Mælk havde at give dem; nog e
døde tillige med Mødrene, naar de blev taget fra Brysterne. Paa Helligaands
Kirkegaard saa man en død Kvinde siddende op mod Muren med to døende
Børn ved Brystet; de sugede Blodet ud af det mælkeløse Bryst, saaledes at det
løb ud af deres Munde. Døde fandtes rundt om i Gader og langs Voldene or
ikke at tale om, at mange hverken kunde gaa eller staa. Børn gi om ring paa
Marken udenfor og ved Graven og spiste Græs, og mange an tes lggen e
med Fjer og Græs i Munden.« Et Øjenvidne mente, at der af spiseligt kun var
Løvet paa Træerne tilbage.
. .
Endelig den 28. Juli 1536 blev Byen overgivet til Kristian III, og Søndag
6. August red han og hans Gemalinde ind i den udhungrede By. Det var et
sørgeligt Syn, der viste sig for ham: Tagene paa Kirker og use var ne s
,
i mange Huse var der Huller i Murene, saa man hvert Øjeblik kunde frygte deres
Sammenstyrtning; Vinduerne var søndrede, saa man kun e se in i us
straks faa Indblik i den Nød og Elendighed, der herskede. Værksteder og Boder