197 / 450
172
Vo r g am l e H o v e d s t a d
værk og Blade 6 store Perler, Hundrede Aar senere brugtes Brudesmykket ikke
mere efter sin Bestemmelse, men blev opbevaret paa Raadhuset som en Oldsag;
i 1859 kom det til Rosenborg, men tilhørte stadig Byen og opbevares nu i
Bymuseet,
Sparsommere er Efterretningerne om Kommunens øvrige Ejendomme inden
for Voldene: Avlsgaarden bag Raadhuset, den Avlsgaard i Springgade (Gaden i
Pilestrædes Forlængelse fra Klareboderne til Landemærket), som Byen havde
lejet af Helligaandshospitalet, Slutteriet i Svendegade (mellem Nytorv og Katte
sundet, omtrent hvor Gennemgangen mellem Domhuset og Arresthuset nu er),
Bysvendenes Boliger i samme Gade, Slagterboderne, der netop i Kristian IIFs
første Aar flyttedes fra Købmagergade til Hjørnet af Klosterstræde og Skinder-
gade, Teglgaarden og Badstuen, foruden en stor Mængde Boder og Grundejen
domme rundt om i Staden, Byens Tøjhus eller Arkeli, hvor dens Beholdning af
Vaaben og Ammunition opbevaredes, tilfaldt Kongen i 1536, men blev næppe
benyttet mere, da Kongen selv havde Tøjhus paa Bremerholm, Det laa i Vim-
melskaftet lige over for Helligaandskirken og maa have udgjort en Del af »Peter
sens Kloster«; efter 1558 kom det i privat Eje,
En hel Stab af Embedsmænd og Tjenere var knyttet til Kommunen for at vare
tage enten Stadens eller Kronens Tarv. Vigtigst af disse var Byfogden, Kongens
Foged, der udnævntes af Slotsherren og aflagde højtidelig Ed til ham paa Slot
tet i Statholderens eller Rigshovmesterens Nærværelse. Naar dette var sket, fore
stillede Slotsherren ham paa Raadhuset for den samlede Magistrat, hvorpaa alle
begav sig til Bytinget, den med Tingstokke indhegnede aabne Plads foran Raad-
stuedøren. Umiddelbart foran Byfogden bares ved den Lejlighed de store Sværd,
der var Symbolet paa hans Magt, Han havde samtidig en Politimesters og en
Dommers Myndighed; han havde Opsyn med alle Kongens Sager, d. v. s, alle
dem, der gav Kongen Indtægt; i Almindelighed blev Sager som Manddrab,
Slagsmaal, Gæld, Tyveri, Injurier og lign., hvor der kunde tilfalde Kongen
Bøder, paadømt ved Bytinget. Byfogden havde desuden Opsyn med Gadernes
Renholdelse og Brolægning, han skulde paagribe Manddrabere og holde dem
fængslede, have Tilsyn med Bagerne, at de bagte godt Brød, og med Slagterne,
de ikke brugte falsk Vægt. Bytinget holdtes om Mandagen, og Retten blev
sat Kl. 8 Morgen.
Paa Bytinget og ved Raadstuemøderne førtes Tingbogen og Raadstueproto-
kollen af Byskriveren, der ligeledes udfærdigede Skøder, Domme og Ruller over
Stadens vaabenføre Mænd. Som kommunal Embedsmand havde han Fribolig i